Dansk Teater og Applaus er gået sammen om at iværksætte og tilbyde en COVID-19 publikumsundersøgelse til de danske teatre. 

COVID-19 publikumsundersøgelsen er et gratis tilbud til alle institutionsteatre og giver dit teater mulighed for at undersøge hvornår og hvordan dine publikummer ønsker at opleve scenekunst, når teatret lukker dørene op til den kommende sæson. Som en del af undersøgelsen har vi fået mulighed for at integrere de otte Culture Segments, som er udviklet af Morris Hargreaves McIntyres og som blev præsenteret i den nationale borgerundersøgelse Perspektiver på Publikum. 

Hvad får mit teater ud af at deltage i COVID-19 publikumsundersøgelsen? 

  • Mulighed for at gennemføre en lokal publikumsundersøgelse for dit teater  
  • Indsigt i dit publikums forventninger og holdninger til at gå i teatret i sæson 20/21 
  • Indblik i hvordan dit publikum fordeler sig blandt de otte Culture Segments
  • Rapport og data med resultaterne for dit teaters publikum 

Hvad kræver det af mit teater for at deltage i COVID-19 publikumsundersøgelsen? 

Det eneste du skal gøre, er at sende spørgeskemaet til jeres publikum. Vi sørger for gode vejledninger og guidelines om hvem du sender spørgeskemaet til, samt hvordan og hvilke kanaler (e-mail, nyhedsbrev, SoMe-platforme) du kan anvende til udsende spørgeskemaet.  
Dansk Teater, Applaus og Rambøll sørger for formulering af spørgeskema, databehandleraftale, indsamling af data, analyse og rapporten. Dataindsamlingen vil finde sted i juni måned, og når I vender tilbage fra sommerferie i august, vil I modtage resultatrapport og datafil. 

Hvordan tilmelder jeg mit teater? 

Send en mail til applaus@applaus.nu hvis du ønsker, at dit teater skal deltage i undersøgelsen inden 15. juni 2020 kl. 12.00  

Det vil være muligt for hvert enkelt teater at stille op til fem ekstra spørgsmål. Dette er en tilkøbsmulighed, som vil koste 2.000 kr. uden moms per teater og dækker administration, databehandling og afrapportering hos Rambøll.  

Tidsplan

  • 15. juni 2020: Senest tilbagemelding om deltagelse 
  • 19. juni- 2. juli 2020: Dataindsamling 
  • August: Modtagelse af rapport

Målgruppe

COVID-19 undersøgelsen er rettet mod institutionsteatrene.

Undersøgelsen bliver gennemført i samarbejde med Rambøll og Morris Hargreaves McIntyres.