Gennem tre år har Tutti sat fokus på publikumsudvikling i dansk klassisk musik. Institutionernes vanetænkning er blevet udfordret, og mange har fået en øjenåbner, især i forhold til formidlingen af klassisk musik. Og det har ført til markante ændringer, både i tankesæt og praksis hos projektets deltagere. Det fortæller Lene Struck Madsen, der er leder af Applaus.
“Når vi stiller os selv spørgsmålet: Hvem laver vi denne oplevelse for? Så ændrer hele tilgangen sig. Mange har fået en ny forståelse af, hvordan de kan bygge bro til nye målgrupper ved at tænke mere inkluderende,” siger hun.
For eksempel er familiekoncerter nu blevet et prioriteret område. Flere institutioner har arbejdet målrettet på at skabe formater, hvor det er tilladt at bevæge sig, danse og opleve musikken på børnenes præmisser. Det har krævet, at både musikere og organisationer har skullet revurdere deres tilgang til koncertoplevelsen.
Førstegangsgæster er en nøgle til forståelse
En vigtig drivkraft bag forandringerne har været en undersøgelse af førstegangsgæsters møde med klassisk musik. Resultaterne har afsløret, at mange potentielle publikummer føler sig fremmedgjorte i koncertmiljøet. De er usikre på, hvad de kan forvente, og på, om de overhovedet hører til blandt publikum til en klassisk koncert. Flere af de deltagende institutioner har derfor ændret deres kommunikation og format for at gøre oplevelsen mere tilgængelig for nye gæster.
“Vi har lært, at barriererne ofte er små og konkrete, men har en stor betydning – som følelsen af ikke at forstå programmet eller ikke vide, hvad man skal gøre under koncerten. Når vi hjælper folk over de første bump, åbner vi op for en helt ny oplevelse,” siger Lene Struck-Madsen.
At tiltrække unge har været endnu en særlig udfordring i publikumsudviklingen, men også et område med stor forandringskraft. Tutti-projektet har hjulpet institutionerne med at forstå, at de ikke blot skal skabe nye tilbud, men også aktivt inddrage unge i udviklingsprocessen. Resultatet har været en større bevidsthed om at lytte til målgruppernes behov og tilpasse koncertformater for at gøre dem mere relevante, særligt for unge.
“Unge lytter faktisk til klassisk musik, men dørtærsklen ind til koncertsalen er høj. Institutionerne har lært, at de skal møde de unge, hvor de er, og give dem medejerskab over oplevelsen. Det har været en kæmpe øjenåbner,” fortæller Lene Struck-Madsen.
Redskaber til at skabe forandring
Udover de konkrete ændringer i koncertformater og kommunikation har Tutti-projektet givet deltagerne redskaber til at arbejde mere strategisk med publikumsudvikling. En værktøjskasse udviklet gennem projektet hjælper med alt fra analyse af målgrupper til konkrete greb for at skabe større relevans og tilgængelighed.
“Mange har fået en ny systematik i deres arbejde. Når en institution rammer en mur, kan de nu trække på konkrete værktøjer til at ændre deres praksis frem for blot at gøre mere af det samme,” forklarer Lene Struck-Madsen.
Forandringen hos institutionerne er tydelig. Hvor publikumsudvikling tidligere blev betragtet som et perifert område, er det nu blevet en central del af deres arbejde.
Tutti-projektet har ikke kun forandret klassiske musikorganisationers praksis. Det har skabt en forståelse af, at hvis man vil gøre klassisk musik relevant for en bredere og mere mangfoldig målgruppe, kræver det en målrettet indsats og en åbenhed over for at tænke nyt.
“Vi ser, at institutionerne i langt højere grad spørger: Hvem er vores publikum, og hvordan kan vi bedst skabe noget for dem? Det er en kulturændring, der for alvor er begyndt at slå rod,” siger Struck-Madsen.
