Klassisk musik skal aktualiseres – og man skal eksponeres for den 

Brancheorganisationen DEOO og Rasmussen Nordic har udarbejdet en ny kvalitativ undersøgelse, der giver indblik i de barrierer, nye gæster støder på i mødet med den klassiske musik. I den forbindelse har Applaus talt med Maimona Seguija. Hun tilhører den yngre målgruppe, der umiddelbart er interesseret i den klassiske musik, men som ikke prioriterer den ligeså højt som andre musikalske kulturtilbud. Vi har spurgt hende, hvad der skal til, for at hun i højere grad vil vælge de klassiske koncerter.

Maimona Seguija er 25 år og læser antropologi. Derudover arbejder hun i kommunen i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Når hun ikke bruger sin tid på studier og arbejde, er hun en ivrig koncertgænger, der beskriver sig selv som ret åben og forholdsvis interesseret i klassisk musik. Hun har været til klassiske koncerter før og var derfor glad, da hun fik mulighed for at komme og høre en klassisk koncert i forbindelse med projektet ‘Tutti – Musikken tættere på publikum’: 

“Jeg elsker at høre et symfoniorkester spille. Så jeg tror, jeg blev meget draget af det og var glad for, at jeg fik mulighed for at tage afsted.” 

Høje forventninger og formeksperimenter 

Koncerten var en blanding af klassisk musik, teater og opera. Maimona Seguija havde ret høje forventninger til den, blandt andet fordi den var blevet til i et samarbejde med en podcast, som hun er ret begejstret for. På spørgsmålet om, hvordan hun oplevede koncerten, svarer hun, at det var en lidt blandet oplevelse: 

“Det var et fusionskoncept, hvor der også var noget teater, der skulle inddrages. Så der var monologer ind imellem numrene, hvor en skuespiller stod og talte, underbygget af stemningsmusik. Der kom også operastykker ind imellem. Jeg savnede en form for rød tråd. Det blev meget fragmenteret, og jeg brugte meget energi på at finde en sammenhæng i noget, der måske ikke skulle hænge sammen. Men når der var fuldt orkester, lød det virkelig godt.” 

Selvom den specifikke koncert både havde vellykkede og mindre vellykkede elementer, beskriver hun stadig sig selv som en, der gerne fremover vil høre flere klassiske koncerter.

Svært at prioritere, når man ikke ved, hvad det er 

Spørger man Maimona Seguija, hvorfor hun ikke oftere vælger de klassiske koncerter i forhold til andre koncerter, svarer hun, at hun tror, det skyldes manglende viden på området: 

“Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte henne. Jeg har ingen kunstnere eller artister, jeg ved, jeg kan lide. Derfor er det svært at vælge at bruge penge på det – når man ikke ved, hvad man køber. Jeg har svært ved at prioritere det, når jeg ikke ved, hvad det er. Og så også bruge penge det.” 

Men hvad skal der så til for at få en interesseret, ung kulturforbruger som Maimona Seguija til at vælge klassisk musik som kulturtilbud frem for et andet kulturtilbud? 

“Det er et godt spørgsmål. Jeg tror godt, jeg kan lide, at man prøver at aktualisere klassisk musik, og at man kobler det med noget andet. Og så skal der nok også mere eksponering til. Jeg bliver ikke særlig tit præsenteret for det. Jeg får nogle andre tilbud med mine algoritmer på de sociale medier.” 

Tidsformatet har betydning i en travl hverdag 

I forhold til formater og de fysiske rammer, der er omkring en klassisk koncert, er hun meget betaget af de ofte meget smukke og imponerende koncertsale, mens hun mener, at man kan overveje, om man kan ændre tidsformatet. Hun har meget at se til, og derfor er det svært at afsætte en hel aften til en klassisk koncert: 

“I stedet for at gøre det i to timer, kan man måske gøre det i lidt mindre tidsenheder.” 

Et andet aspekt, Maimona Seguija nævner er, at man selv som ivrig koncertgænger godt kan blive lidt udmattet, hvis man er til flere store koncerter på en måned: 

“Jeg bruger rigtig meget tid og mange penge på at gå til koncerter. Så måske er det også noget med ikke at prøve at overstimulere sig selv med koncerter, men ofte ligger de der, hvor de ligger, og så må man tage afsted, hvis det er noget man rigtig gerne vil høre.”