Der kan der være flere grunde til, at man som kulturforbruger vælger en kulturbegivenhed til eller fra. Ofte er det ikke kun én grund, men en afvejning af forskellige faktorer, der tilsammen afgør, om man i sidste ende prioriterer at tage afsted til en koncert eller i teatret. 

Ifølge Christopher Corcoran, PhD i Musik fra University of Cambridge og analytiker bag Applaus’ borgerundersøgelse, er det et komplekst samspil af grunde for og imod, der afgør, hvordan og om vi vælger kulturtilbud til eller fra: 

”Manglende interesse angives af borgerne som den primære barriere for at opleve klassiske koncerter. For rytmisk koncert og teater er det den andenstørste barriere. I interviews fortæller flere borgere, at kendskab til en kunstner eller en oplevelse, såvel som generelt kendskab til selve kunstformen, og det gælder særligt klassisk musik og teater, kan være afgørende i beslutningen om at tage af sted eller ej. Borgerne fortæller også om en mere generel ændring i deres vaner efter covid-19, som har ændret deres villighed til at komme afsted til kulturoplevelser.” 

Covid19 har ændret folks kulturvaner 

Christopher Corcoran henviser til den del af borgerundersøgelsen, der består af kvalitative interviews med borgerne, foretaget af Voxmeter. Her får man et mere nuanceret indblik i de forskellige grunde, borgerne angiver, der kan være en barriere for deltagelse i en kulturbegivenhed. Her hedder det ifølge Corcoran blandt andet, at:  

“Nogle informanter har bare ikke en veletableret vane med at benytte sig af kulturelle oplevelser. Enkelte informanter fortæller, at især Covid-19 har ændret deres vaner, fordi de under nedlukningen har vænnet sig til et liv med mindre kultur til fordel for andre aktiviteter.  Disse informanter har ikke nødvendigvis manglende interesse for kultur i sig selv men har ikke dannet eller har mistet vanen med at dyrke eller prioritere kultur.” 

Tid og langtidsplanlægning kan være udslagsgivende 

Selvom manglende interesse og økonomi er vægtige grunde for de fleste af de adspurgte borgere, er manglende tid og geografisk afstand faktorer, der kan blive tungen på vægtskålen, forklarer Corcoran: 

“Manglende tid er den anden hyppigst angivede barriere for teater og den tredje mest valgte for rytmisk og klassisk koncert. Fra de gennemførte interviews kan vi se, at hvornår en forestilling eller koncert afholdes kan være en central faktor i deres (borgernes, red.) beslutning – hvis det starter umiddelbart efter arbejdstiden, er chancen for at borgerne tager afsted ringere. Samtidig fortæller andre borgere, at begivenheder, som varer til sent om aften, kan være begrænsende, fordi man måske ikke kan nå det sidste tog hjem.” 

Ifølge Corcoran viser de kvalitative interviews, at den tidsmæssige placering af kulturaktiviteter for nogle borgere kan være en barriere, især hvis de finder sted på hverdagsaftener. Mange giver udtryk for, at en kulturbegivenhed er en økonomisk prioritering, som betyder, at man som deltager lægger vægt på at føle sig oplagt til begivenheden. Og det kan knibe med energien efter en arbejdsdag, særligt hvis der også er lang transporttid. I så fald vælger folk kulturelle begivenheder på hverdagsaftener fra. Et par af de adspurgte nævner endvidere langtidsplanlægning, som en barriere. De oplever, at billetsalget til koncerter ofte finder sted mange måneder før koncerten afholdes. Det kan være en barriere for dem planlægge kalenderen så langt ud i fremtiden. 

Geografisk afstand og transporttid har også betydning 

Afstanden til en kulturbegivenhed og transporttiden har stor betydning for en del borgere, særligt hvis de bor i landdistrikter. For dem er det ikke en reel mulighed at tage til en koncert en aften, hvis den sidste bus er gået, når koncerten slutter.  

Christopher Corcoran forklarer, hvorfor geografisk afstand spiller sammen med økonomi, tid, interesse, som faktorer, der afgør om en borger prioriterer en kulturoplevelse: 

“I undersøgelsen kan vi se, at afstanden fra borgernes bolig til teater, rytmisk koncert eller klassisk koncert er en barriere for henholdsvis 16 procent, 13 procent og 14 procent. I interviewene fortæller især borgere, som bor på landet, at afstand er noget de overvejer, når det gælder at besøge en kulturoplevelse. Her spiller økonomi, tid og interesse også en stor rolle: Hvis man er interesseret nok, så kører man gerne til den næste storby for en stor oplevelse. Men så kan oplevelsen ikke ligge for tæt på arbejdstiden eller være for dyr, da transporttid og omkostninger for rejse og eventuel overnatning også påvirker beslutningen.”  

Corcoran tilføjer, at enkelte borgere også rapporterer det modsatte: at de gerne benytter sig af en lokal gratis oplevelse tæt på hvor de bor, selvom indholdet er mindre relevant for dem: 

“Her spiller interesse en mindre rolle, fordi omkostninger i penge og tid er lave. På den måde hænger økonomi, interesse, tid og afstand sammen i borgernes beslutningsproces.” 

“Til koncerter er jeg villig til at rejse længere – også til Jylland” 

En tilfældig adspurgt borger, en kvinde på 26 år, marketingsassistent og studerende, bosat i København, fortæller, at i forhold til, hvor langt hun er villig til at rejse for at opleve en kulturoplevelse, kommer det meget an på, hvilken slags, der er tale om: 

“Hvis det er museer eller andre små ting, er jeg villig til en transporttid på 30 minutter – maksimalt 45 minutter. Hvis det er noget større eller noget, der kræver lidt mere planlægning, er jeg nok villig til at rejse til hele Sjælland og Fyn.” 

Primært koncerter er hun villig til at rejse for at opleve, fortæller hun: 

“Til koncerter er jeg villig til at rejse længere – også til Jylland. Andre oplevelser som museer, teater og naturparker, er jeg nok mest tilbøjelig til at se, hvis jeg er i området af andre årsager. De er nok ikke en årsag alene, til at jeg rejser for at opleve det.” 

På den måde stemmer hendes udsagn overens med Christopher Corcorans udlægning af borgerundersøgelsens resultater: Borgeren her vil gerne rejse – også forholdsvist langt fra sin bopæl – for kultur, hun virkelig interesserer sig for. På den anden side tager hun også gerne imod kulturoplevelser, der er mindre relevante for hende, hvis de ligger i nærheden af, hvor hun i forvejen befinder sig geografisk. 

På spørgsmålet om, hvorvidt det ville gøre det nemmere for hende at prioritere en kulturbegivenhed, hvis der var sørget for transporten, svarer hun, at det ville det helt klart. 

For hende er der ikke umiddelbart en grænse for, hvor langt, hun vil rejse, hvis hun kunne komme afsted og opleve sin ønskedrøm af en kulturoplevelse: Afstanden er underordnet, hvis bare kulturoplevelsen er stor nok. Det, der i et sådant tilfælde, vil afholde hende fra at tage afsted er økonomi og eventuelle transportmæssige begrænsninger, forklarer hun. 

Med andre ord afgør transportmulighederne, hvorvidt den geografiske afstand kan tilbagelægges. På den måde ligger hun på linje med de borgere i undersøgelsen, der, modsat hende, ikke bor i byen, men som også angiver, at en koncert kan være nok så interessant – men at det er afgørende, at man kan finde transport både ud og hjem for at opleve den.