Spørger man et udsnit af den danske befolkning, om de synes, at henholdsvis teater, rytmisk musik og klassisk musik er vigtigt at have i Danmark, svarer lidt over halvdelen, at det er det. Det er et af de spørgsmål, Applaus store borgerundersøgelse har ønsket at undersøge. Resultatet af undersøgelsen viser dog, at der er forskel på hvordan de unge borgere under 30 år og de ældre borgere over 60 år vurderer vigtigheden af kunstarterne:

Signifikant færre af de unge under 30 år (58%) synes i høj eller meget høj grad, at teater er vigtigt i Danmark i forhold til gennemsnittet (67%), mens signifikant flere af de 60+ årige synes dette (73%). Kigger man på tallene for den rytmiske musik, synes færre af de unge under 30 år (56%) i høj eller meget høj grad, at rytmisk musik er vigtigt i Danmark i forhold til gennemsnittet (62%), mens markant flere af de 60+ årige har samme opfattelse (66%).

Størst er forskellen på de unge og ældre borgeres opfattelse af vigtigheden, når det kommer til den klassiske musik. Her synes markant færre af de unge under 30 år (46%) at klassisk musik er vigtigt i forhold til gennemsnittet (56%), mens signifikant flere af de 60+ årige synes det (65%).

De unge går mere i teateret – men finder det mindre vigtigt

Christopher Corcoran er, PhD i Musik fra University of Cambridge og analytikeren bag Applaus’ borgerundersøgelse. Han fortæller, at det anvendte datasæt i borgerundersøgelsen er repræsentativt, hvilket vil sige, at de danske borgeres alder fordeler sig på samme måde, som de borgere, der har deltaget i undersøgelsen. Corcoran hæfter sig særligt ved tallene for de unges opfattelse af teateret, fordi de i forhold til gennemsnittet er ganske aktive teatergængere:

”Vi kan se i vores data, at de adspurgte borgere under 30 år og de, som er 60 og ældre, vurderer teater, rytmisk og klassisk musik meget forskelligt. Dem under 30 år synes i gennemsnit, at alle tre kunstformer er mindre vigtige end landsgennemsnittet, mens det er omvendt for de 60+-årige. Især for teater er dette resultat interessant, fordi de unge ifølge vores data faktisk har været signifikant mindre fraværende i teater end landsgennemsnittet i de seneste 12 måneder.”

Applaus’ borgerundersøgelse viser dog også, at både manglende tid og manglende interesse er på spil hos de unge, når det kommer til teater og klassisk musik, mens de til gengæld interesserer sig for rytmisk musik. Sådan er det ikke for de ældre borgere over 60 år: Når det kommer til rytmisk musik er det for dem manglende interesse, der gør sig gældende. Christopher Corcoran forklarer, hvordan de unge og de ældste borgere adskiller sig fra hinanden i undersøgelsen: 

”Vi ser at økonomi, manglende interesse og manglende tid spiller en anden rolle for de unge end for andre segmenter og især de ældste. Signifikant flere af de unge under 30 end gennemsnittet synes, at manglende interesse og manglende tid men ikke økonomi er en barriere for deres deltagelse i teaterforestillinger og klassiske musikkoncerter. Her er de 60+-årige underrepræsenteret for alle tre barrierer (økonomi, manglende interesse og manglende tid, red.). Det er så lidt anderledes for rytmisk musik, hvor det er økonomi og manglende tid, men ikke manglende interesse, som afholder de unge under 30 – og her er det manglende interesse, som er en barriere for dem på 60 år og ældre. Dermed er barriererne for de respektive aldersgrupper lidt forskellige.” 

Relevant indhold efterspørges både af ældre og yngre borgere 

En del af Applaus’ borgerundersøgelse består af kvalitative interviews med borgerne, foretaget af Voxmeter. Interviewene giver et indblik i de grunde, borgerne angiver, kan være en barriere for deltagelse i kulturlivet – blandt andet om de synes, at teater, rytmisk og klassisk musik er vigtigt, og om de har interesse for de forskellige kunstformer. 

Christopher Corcoran bemærker, at selvom der er forskel på, hvor vigtigt henholdsvis de unge og ældre borgere synes teater, rytmisk og klassisk musik er, så angiver begge grupper, at de ikke føler, at kulturinstitutionerne tilbyder nok relevant indhold til dem: ”I vores kvalitative interviews kan vi se, at flere unge informanter under 30 synes, at teater, klassisk musik – og faktisk også rytmisk musik – ikke tilbyder nok relevant indhold for deres aldersgruppe. Så er det bare ironisk, at flere ældre informanter synes at det samme gælder for dem. Disse generationsforskelle gør det svært for kulturinstitutioner at arbejde med programplanlægning, som kan tiltrække publikum på tværs af generationer.” 

“Min horisont er udvidet med alderen” 

En af de adspurgte borgere, en mand på 41 år bosat i København Ø, fortæller, at hans forbrug af netop teater og klassisk musik, her opera, har været stabilt de sidste 10 år, altså efter at han havde passeret 30 – men at han inden, altså før han blev 30, sjældent deltog som publikum af nogen af delene: 

“For mere end cirka 10 år siden gik jeg sjældent i Operaen eller i teatret. Forbrug af koncerter har været nogenlunde konstant de sidste 20 år,”fortæller han. 

På den måde stemmer hans forbrug i store træk overens med resultaterne i Applaus’ borgerundersøgelse. 

Borgeren fortæller endvidere, at han med tiden er blevet mere åben over for, hvad de forskellige kunstarter har at tilbyde ham: 

“Da jeg var yngre, gik jeg i højere grad efter kunst, som jeg kunne identificere mig med. Jo ældre, jeg er blevet, desto mere villig har jeg været til at gå på kompromis med egne værdier, når det gælder teater og opera. Med film går jeg i mindre grad på kompromis, da udbuddet er større. Min horisont er også blevet udvidet med alderen, da jeg med alderen lægger mærke til flere nuancer og subtilitet.” 

På spørgsmålet om, hvordan han generelt opfatter henholdsvis teater, rytmisk musik og klassisk musik som vedkommende for ham, svarer han, at det synes han, at alle tre genrer er: 

“Teater giver nærvær, der bliver brudt tabuer, hvilket kan være forfriskende, og alle tre genrer er hyggelige at opleve sammen med andre. Rytmisk musik hører jeg dog mest derhjemme. Jeg synes, at – ligesom med klassisk – det giver en god energi, og det giver mindelser om gode oplevelser og sindsstemninger.”

I forhold til hvorvidt han finder kunstarterne inkluderende eller ekskluderende, svarer han, at rytmisk musik nok er den lettest tilgængelige genre af de tre. Han tilføjer, at en del teater kan kræve en historisk og politisk viden, hvis man som publikum skal have det fulde udbytte, og at det kan virke ekskluderende på nogle. Når det kommer til klassisk musik som genre, nævner han et andet aspekt, nemlig tålmodighed hos publikum, som nøglen til at føle sig inkluderet: 

“Klassisk musik kræver nok en tålmodighed for at kunne nydes i modsætning mange af nutidens forlystelser, herunder megen rytmisk musik, der giver øjeblikkelig nydelse.”