Koncerten i en digital fremtid

Pandemien fejede gulvet væk under live-kunstens livsnødvendige møde med publikum. Men med benspændet tog kunsten et teknologisk kvantespring fremad.

Foto: Aria 空氣頌

”Not cancelling!” Sådan lød det insisterende emnefelt i en mail fra komponisten Eugene Birman til Else Torp, som er leder af vokalensemblet Theatre of Voices. Coronarestriktioner forhindrede ensemblet i at synge som planlagt i Hongkong i efteråret 2020. Hvad gør man så, når man åbenbart heller ikke aflyser? Skabertrang, kreativitet og behovet for det altafgørende møde imellem kunst og publikum åbnede porten til en ny verden af digitale oplevelser.

”Vi skulle have arbejdet sammen med Hongkongs børnekor og et hold dansere om en multiperformance-forestilling i Hongkongs botaniske have. Vi skulle stå på gangbroer på højde med palmekronerne, og fordi vi i forvejen var placeret oppe i luften, var de kommet på, at vi kunne hænge og svæve som hologrammer”, fortæller Else Torp. Theatre of Voices indspillede deres del af koncerten i Danmark og blev i Hong Kong omdannet til flyvende, syngende hologrammer.

Børnekoret og dansere optrådte live imens. Theatre of Voices måtte se med hjemmefra, men de har modtaget begejstrede beskeder fra Hongkong-publikummet, der så forestillingen i hold af 20 i overensstemmelse med restriktionerne.

Ny teknologi komplementerer det eksisterende

Forskningen er kun i gang med at undersøge, hvordan digitale koncerter egentlig opleves, men ifølge Rasmus Rex Pedersen, lektor, ph.d. og forsker i digitalisering i kulturindustrierne, gav pandemien i hvert fald anledning til at udforske nyt land:

”Pandemien har skubbet nogle eksperimenter i søen, som man måske ikke ville have prøvet tidligere, og hvor der var en større forståelse blandt publikum og arrangører for, at det måske ikke blev perfekt. Nogle af de erfaringer kommer helt naturligt til at være med i udviklingen af, hvad digitale formater kan. Men min oplevelse er også, at man har fundet ud af, at digitale formater absolut har deres begrænsninger”.

Det digitale vil altså blive en del af live-kulturen, men ikke erstatte den, mener Rasmus Rex Pedersen, som påpeger, at radioen heller ikke erstattede livekoncerter, og at MTV ikke erstattede radioen: ”Det at mødes fysisk til en begivenhed kan noget, som er svært at erstatte i digitalt format. Det har accelereret en udvikling, som var i gang, men jeg tror, at den udvikling bidrager med et nyt perspektiv og et nyt marked, som komplementerer det, vi havde i forvejen”.

Skal synge med sig selv

Else Torp fra Theatre of Voices er enig i, at det digitale ikke kan erstatte de fysiske koncerter, men at det i stedet åbner et nyt, stort rum: ”Vi må samle alle vores erfaringer, også det at kunstnerne og organisationerne rykker tættere sammen. Nu har vi fået idéen, vi har gjort det i version 1, og så skal udvikle det sammen, så flere kan gøre brug af det. Når vi taler om at udvikle koncertformater, er det et utroligt ryk. Man kan sagtens prøve at lege med noget interaktivt, hvor du kan komme til at trigge et hologram, eller ved din lyd få hologrammet til at gøre noget andet. Der er masser af udviklingsperspektiver, når først det kører”, fortæller Else Torp.

Ensemblet har blandt andet et ønske om at videreudvikle Hongkong-forestillingen Aria i en version, hvor ensemblet synger live med sig selv som hologrammer.