Esbjerg Ensemble, der har eksisteret siden 1967 og var Danmarks første statsstøttede kammerensemble, har en fin tradition for at være progressiv i forhold til dets repertoire. Ensemblet har også fokus på at komme i kontakt med unge fx gennem samarbejder med Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg Kommunes folkeskoler og MGK.  

Alligevel kan ensemblets chef Gabriella Bergman opleve, at der er brug for en endnu mere målrettet indsats for at komme i kontakt med nye målgrupper. Esbjerg Ensemble er blevet en del af TUTTI-projektet og skal hen over de næste år arbejde intensivt med publikumsudvikling. Hun er netop begyndt på det udviklingsforløb, organiseret af DEOO (Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner), Applaus og kulturkonsulentfirmaet Rasmussen Nordic, der over de kommende år skal ruste lederne af 10 ensembler og orkestre til at arbejde konkret med at finde og opdyrke nye publikumsgrupper. Forløbet inkluderer både møder og workshops, hvor de deltagende ensembler og orkestre arbejder sammen, samt individuelle workshops ude hos de respektive orkestre.  

Gabriella Bergman fortæller: ” Vi har været til fællesmøderne. Og jeg oplever, at det produkt, vi har, er godt nok. Det er præsentationen og måden, vi taler til publikum og om os selv, vi skal arbejde med.” Esbjerg Ensemble har et loyalt stampublikum, påpeger Bergman. ”Der skal meget til, før de forsvinder, men skal vi have nyt publikum.” Et mere utrænet koncertpublikum kræver en anden tilgang end stampublikummet. ”Det er facilitering, indpakning, vi skal sætte på. Vi spiller også andre former for koncerter fx cross-over, for at møde nye folk, og det skal vi blive ved med. Men vi skal mest ændre den måde vi taler til folk om os selv og vores musik.” 

Det handler om opmærksomhed 

Hvilke ord man sætter på musikken, har en betydning for publikums opfattelse af ensemblets koncerter. Når Gabriella Bergman skal koge det foreløbige udbytte af forløbet ned, så er essensen, at de har fået en anden opmærksomhed på, hvordan de taler om musikken og om deres ensemble. ”Der er trods en stor indsats mange steder for at øge formidlingen, også i Esbjerg Ensemble, stadig en vis indforståethed omkring klassisk musik,” indrømmer Gabriella Bergman, der også er bevidst om de barrierer, de oplever i forhold til at nå et nyt publikum. ”Det har været svært for os at sætte os ind i, hvad folk faktisk kan og ved. Vi kan jo også mærke, at vi ikke har nok uddannede musiklærere, så grundniveauet er ikke så højt. Folk lytter og streamer utrolig meget, men man skal faktisk vide en del for at finde det frem på fx YouTube. Det er ikke nok at skrive en følelsesbetegnelser (Friday afternoon music) for at få en bestemt genre frem. Folk ved fx ofte ikke, hvem komponisterne er.” Det har en helt konkret betydning for Ensemblets kommunikation, mener Bergman. ”Hvad skal vi så skrive på vores YouTube, så folk kan finde os? Skal vi fx skrive følelser eller stemninger som søgeord?” 

Det er den slags overvejelser, udviklingsforløbet sætter fokus på for at skabe kontakt mellem ensemblet og det publikum, som endnu ikke har fundet vej til koncertsalen. For selvom det giver opmærksomhed, er det heller ikke nok at lave opsøgende arbejde fx med andre musikgenrer eller koncertsteder. 

”Vi gik ind og lavede en koncert på Tobakken ”En Esbjerg-aften i topklasse”, hvor vi inviterede Konservatoriets pigekor, Treeingehedskirkens kor, Ungdomsrevyen og Esbjerg Revyen – og så spillede Nicolas Koch Jazzband, folkemusikgruppen Breidablik og rockbandet Kellermensch sammen med os.” Der var stor opbakning og helt udsolgt, så en stor gruppe publikummer fik altså mødt Esbjerg Ensemble, måske endda for første gang. Og det er selvfølgelig positivt, fortæller Bergman, der samtidig har øje for det langsigtede perspektiv i programudviklingen. ”Folk kom for at høre én ting, men var nysgerrige på de andre genrer. Men cross-over koncerter kan ikke stå alene. Det er et engangsfænomen, og det gør faktisk ikke, at folk så kommer til vores sæsonprogram. Man kan ikke rykke publikum med de koncerter”. 

Postnummeret styrer 

Derfor har Esbjerg Ensemble også udviklet en ny type af koncerter, der fastholder at spille deres vanlige repertoire, men flytter ud i kommunens hjørner. ”Jeg begyndte som chef i september 2020, og i november kom den første rapport med kortlægning af publikum i Danmark og for Esbjerg. Ud fra det materiale udarbejdede jeg en ny serie: postnummerkoncerter, der er korte koncerter på ca. 1 time forskellige steder i Esbjerg-området styret af postnummeret. Det er blevet en succes, og har fået en anden form for publikum end det vanlige. Folk har fået øjnene op for det. Især i det lidt belastede område 05, hvor der ud over de lokale også begynder at komme andre folk ud. Man er ellers meget låst i sit område eller tager ind til Esbjerg centrum.”  

Det er en pointe, at Esbjerg Ensemble gerne vil komme sit publikum i møde, men samtidig holde fast i, hvad der er kernen i ensemblets virksomhed. Som følge af udviklingsforløbet øgede fokus på hvad publikum har brug for, udvikles også konceptet på postnummerkoncerterne, fortæller Gabriella Bergman. ”Repertoiret er ikke så meget bestemt af området, men snarere hvordan det præsenteres under koncerten. Også længden på værkerne betyder noget. Vi spiller ”hardcore” musik, men ikke hele værket, og præsentationen er omhyggelig. Nogle steder er det gratis og nogle steder koster det penge afhængigt af området. Men det er faktisk ikke afgørende for, om folk kommer. Det er tidspunktet og kommunikationen, der afgør, om man kommer.” 

Nye værktøjer 

Det er her, der er brug for værktøjer fra udviklingsforløbet, siger Bergman. ”Vi har brug for at lære kunderne at kende: Hvad har de brug for? Hvordan skal du tale? Som del af forløbet har vi kortlagt forskellige typer af publikum, og hvad de har brug for af information. Det kan være så simpelt som parkeringsmuligheder, hvad der er gratis og hvad koster penge. Børnefamilier har bestemte ønsker, så vi arbejder med hvornår (tid og ugedag) det er godt at lave koncerter for børn.”  

Esbjerg Ensemble ønsker at komme i kontakt med så bred en publikumsgruppe som muligt, og det kræver en større forståelse af ensemblets egen virksomhed set fra brugerens perspektiv, siger Bergman. ”Forestil dig, at du aldrig har været i en koncertsal. Hvordan ved man, hvordan man gør? Så vi må helt tilbage til at spørge: Hvad er det for information de ønsker før en koncert, hvis man ikke har prøvet det før?”  

Der er uden tvivl masser af potentiale, hvilket Gabriella Bergman giver et eksempel på ved at fremhæve en ensemblets solstrålehistorier: ”Vi spillede en postnummerkoncert. Der kom nogle unge fyre i 30’erne, der ikke lignede de andre i publikum. De havde egentlig tænkt, de skulle se James Bond, men en af dem havde set, at der var koncert og spurgte de andre: ”Skal vi ikke hellere se, om der sker noget herude i Gjesing? Der var Schubert på programmet, og strygerne spillede strygekvartetten fra Der Tod und das Mädchen. De havde aldrig været til en klassisk koncert og var helt starstruck. De var helt blown away. Som de sagde bagefter: Vi vidste slet ikke Esbjerg havde så dygtige musikere!” Det er flere af den slags oplevelser, der er målet for Esbjerg Ensemble.