Hvad er publikumsudvikling for jeres teater?

Publikumsudvikling er et af de grimmeste og mest misforståede ord i dansk scenekunst. Vi skal jo ikke udvikle publikum til kunsten, men kunsten til publikum. Når man taler om publikumsudvikling, kommer det til at lyde, som om man nedgør dem – for publikum er mere end en masse, man kan udvikle på. De er vidt forskellige individer, der oplever kunst med udgangspunkt i deres egen virkelighed og det, de har med sig. Når det så er sagt, har jeg ikke et bedre ord. 

Men der er ikke noget teater uden publikum. Derfor kan man heller ikke arbejde med det ene uden at arbejde med det andet. Vi producerer forestillinger og køber ind, så vi med så stor troværdighed som muligt kan sige, at der er noget for alle. Men i sidste ende handler publikumsudvikling om den oplevelse, det enkelte menneske får, når det præsenteres for et stykke scenekunst. Og her har vi en opgave, når vi gerne vil prøve at nå nogle nye, ikke så teatervante, grupper af samfundet. Så længe vi stadig er meget bevidste om, at det ikke handler om at ramme den laveste kunstneriske fællesnævner.

Hvorfor er det vigtigt at tænke publikum ind i teatrets arbejde?

Vi producerer og præsenterer teater, fordi vi tror på, at scenekunsten kan være med til at gøre en forskel for mennesker. Inspirere til nye tanker og sætte refleksioner i gang. Og det gælder ikke kun for dem, der opsøger kulturelle tilbud som den største selvfølgelighed. Det gælder i lige så høj grad alle dem, der ikke umiddelbart selv tager initiativ til at tage en tur i teatret. Dem er vi også teater for.  Vores rolle som egnsteater – og snart som §5-teater – er at være teater for alle dem, der bor i vores område.


Hvad skal man gøre sig klart, inden man begynder at arbejde med publikumsudvikling?

Teater skal være vedkommende for vores publikum, og vi skal give vores publikum gode oplevelser. Det er de gode oplevelser, der er vanedannende. Ikke de dårlige. Især når vi forsøger at nå ud til dem, der ikke kommer så tit eller måske slet ikke har prøvet det før, så skal de helst ikke gå herfra med granatchok. Men vi skal også i en eller anden grad udfordre vores publikum, og aldrig tale ned til dem. Så hellere tale op eller overvurdere dem en smule. 

Man skal have lyst og behov for at fortælle en historie, men min erfaring er, at hvad jeg gerne selv vil se, vil publikum også gerne se. Men jeg vil også gerne pointerer, at vi faktisk forsøger at have minimum to forestillinger på vores gæsteprogram, som vi ikke vi ikke selv er ret vilde med. For vores repertoirer skal ikke repræsentere min eller vores smag på teatret, men kunne vise den mangfoldighed og diversitet, der er i scenekunst.


Hvad har jeres teater ind til videre fået ud af at arbejde med publikumsudvikling?

Vi har netop afviklet en forestilling, der blev til i et samarbejde mellem vores talentskole for unge og en seniorteatergruppe. Vi udvalgte to unge og to ældre og fik skrevet et stykke ny dansk dramatik specifikt til dem, som handlede om døden og venskaber på tværs af generationer og skel. Så en amatørforestilling, men på et rigtig højt niveau. Vi sendte invitationer ud til alle afkroge af ældreområde, lige fra direktionsgangen til det enkelte center. Vi spillede fire forestillinger for fulde huse og en del af dem, der kom, var her for første gang. Det er et eksempel på, at man godt kan få nye gruppe i teatret, hvis de oplever, der bliver lavet noget, der er relevant for dem. 

Generelt mærker vi en stigende interesse for det smalle i vores kontekst, og samtidig også for den intime oplevelse og den stærke historie.  Og så har vi faktisk stor glæde af at turnere i oplandet til Randers med vores vinterkabaret. Det har skabt en form for medejerskab til teatret, og det har vist sig, at der ikke er så langt ind til os, som der har været. 

Hvad vil I gerne opnå med jeres indsats med publikumsudvikling?

Vi vil selvfølgelig gerne have endnu flere i teatret. Vi ved godt, at vi ikke kan gøre alle til flittige teatergængere. Men kan vi så bare få dem, der ikke kommer her til at synes, at det er ok, at vi er til, så er det også fint. Og så vil vi gerne vække og styrke interessen for scenekunst generelt. Og kunne vi få publikum til ikke at afskrive scenekunst en gang for alle, fordi de har haft en enkelt skod-oplevelse, ville det være skønt.