Jeremy M. Thomas: “Vi arbejder med publikumsudvikling i flere lag”
HIT | Copenhagen, er en platform skabt af teaterkompagniet Down The Rabbit Hole og ledet den amerikanske scenekunstinstruktør Jeremy M. Thomas, med det formål at præsentere international scenekunst på tværs af grænser og støtte de mange internationale scenekunstnere, som bor i København. Down The Rabbit Hole har eksisteret siden 2016 og præsenterer 5-6 forestillinger om året, mange af dem som internationale co-produktioner. Derudover producerer HIT | Copenhagen og Down The Rabbit Hole en international festival med udenlandske gæstespil og workshops for internationale scenekunstnere. Vi har stillet kunstnerisk leder, Jeremy M. Thomas fem spørgsmål om publikumsudvikling.
Hvad er publikumsudvikling for jer?
“Vi arbejder for det meste med en publikumsgruppe, som ligner den typiske danske teatergænger i uddannelse og økonomi, men har en vidt forskellig kulturel forståelse og smag. Det vil sige, at vores publikum bogstavelig talt ikke taler det samme kulturfaglige sprog, som deres danske medmennesker. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, men også muligheder for at skabe dialog og en udveksling af idéer, som ikke findes i andre sammenhænge i det danske teaterlandskab.
Vores arbejde med publikumsudvikling er derfor to-benet. Vi arbejder både for at udvide vores nuværende publikums horisont ved at skabe en dialog omkring trends og tendenser i moderne dansk teater, og på den anden side for at invitere danskere ind til dialog om det, der sker på teaterscener rundt om i verden – ikke kun på New Yorks Broadway og Londons West-end, men altså, vi søger at give en anderledes kulturel oplevelse.”
Hvordan arbejder I med publikumsudvikling?
“Vi arbejder med publikumsudvikling i flere lag. Først og fremmest handler det om vores sæsonvalg, hvor vi sørger for, at der er noget for alle, både i genre og kulturelt ophav. Det er vores håb, at alle kan finde noget, de kan lide, måske få udvidet deres horisont, og når de har lært os at kende, er mere villige til at prøve noget nyt. Det har betydet, at vi på fire år har skabt et trofast publikum, der kommer igen og igen.
Det næste lag handler om god kundeoplevelse. Vi gør vores bedste for, at de føler sig velkomne, når de ankommer. Jeg, som kunstnerisk leder, møder vores publikum til hvert arrangement og har lært dem at kende ved navn. Vi byder dem altid velkommen ved starten af hver forestilling, inviterer dem til fest bagefter og giver dem mulighed for at møde skuespillerne efter forestillingen. Dermed snakker vi med dem om deres oplevelse og fortæller dem om det næste, de kan glæde sig til. Det handler for os om at møde dem én til én og få skabt en direkte relation. Fordi vi ikke har et hus men samarbejder med andre teaterhuse, er det endnu mere vigtigt, at vi kan give dem den bedste oplevelse, og at de er villige til at følge os fra sted til sted.
Det er den gode kundeoplevelse og valg af forestillinger, der bidrager til word-of-mouth og loyalitet. Vi mener, at hvis vi giver vores publikum en god oplevelse, vil de komme tilbage med ledsager og så har vi endnu en trofast publikummer fremover. Vi gør det, vi kan for at fremme den gode oplevelse og få dem til at sige det videre til deres venner, kollegaer og familie.
Samarbejde er den tredje del af vores strategi. Siden vi er flyttet fra Huset i Magstræde, har vi skabt samarbejder med teatre, hvor vi kan se et godt partnerskab og strategisk match. Vi har tidligere samarbejdet med LitteraturHaus og Krudttønden. I den nuværende sæson har vi et samarbejde med Bøssehuset, da vi har fokus på LGBTQ+ teater i anledning af vores internationale Cph Queer Theatre Festival sammen med Folketeatret, det Kongelige Teater og Copenhagen 2021 WorldPride & EuroGames. Disse samarbejder betyder, at vi får mødt et helt nyt og anderledes publikum, som vi kan lære at kende – og vores trofaste publikum ligeledes lærer disse teaterhuse at kende. Det, vi har set, er, at denne udveksling er en fordel for alle parter.”
Hvad har dit teater indtil videre fået ud af at arbejde med publikumsudvikling?
“Hvert år vokser vores publikum eksponentielt, og vi har nu et bredt publikum i forhold til alder og en større andel af danskere besøger os. At vi kender vores publikum betyder, at vi også har nemmere ved at forholde os til deres behov og være mere fleksible i vores tilbud. I disse COVID-tider har det selvfølgelige mest været unge og studerende, der er villige til at gå i teateret. På samme måde ved vi også, at de er mere engagerede, når vi laver mere eksperimenterende teater. Det har så givet os muligheden for at sætte fokus på nyskrevet dramatik og andre fortællingsformer denne sæson.”
Hvad er den største udfordring ved at arbejde med publikumsudvikling for jer?
“Vores største udfording er, at en stor andel af vores trofast publikum, er i konstant udvikling så som tilflytninger, udflytninger, uddannelse, skole og børn og så videre. Det betyder konkret for os, at vi skal være parat til hele tiden at starte processen forfra og lære vores publikum at kende på ny. Det er derfor, det er vigtigt, at vi har gode forhold til de sociale platforme, hvor tilflyttere introduceres til Danmark, og at vi kan være en del af deres kulturelle indlevelse. Og selvom vi har været gode til at tiltrække det internationale publikum, er vi knap så gode til at tiltrække det danske publikum, hvor der ligger det største potentiale for os. Vi er begyndt at sætte fokus på SoMe-kampagner på dansk og række ud til danske medier.
Der er også det systematiske problem, at de traditionelle platforme som Teaterbilletter og lignende udelukkende er på dansk. Næsten 20 procent af Københavns befolkning er internationale, og derfor er der et kæmpe behov for, at de systemer, vi alle bruger, gøres lettere tilgængelige for alle. Intet teater kan drive effektiv publikumsudvikling, hvis de publikummer de gerne vil have ind i teatret ikke kan købe billetterne.”
Hvordan kan man skabe bedre forhold for at kunne publikumsudvikle i fremtiden?
“For os handler det om samarbejde. Vi kommer med et trofast publikum, som gerne vil opleve teater i bred forstand. De vil gerne se forestillinger på engelsk, fordi de kan, men de er for det meste også interesseret i at se dansk teater, hvis det var mere tilgængeligt for dem. Vi ser os selv som det led, hvor det internationale publikum møder Danmark og dansk scenekunst, men også leddet mellem Danmark og den større verden. Dermed er det os altid en stor glæde at finde flere samarbejdspartnere, som tør satse på en engelsktalende forestilling på deres scene eller gerne vil i dialog om vores viden om det internationale publikum, der findes i København. I sidste ende ser vi samarbejde med etablerede scener som noget, der har vist sig at gavne begge parter.”
Foto: Diego Montiváis og Filip Orestes