Hos Aarhus Jazz Orchestra kan publikum se med hjemme fra sofaen
I det rytmiske ensemble Aarhus Jazz Orchestra arbejder man med at øge sit digitale publikum, så flere kigger med bag skærmen i alt fra koncertoplevelser til interviews med musikerne og udsendelser målrettet børn og unge.
I flere år har Aarhus Jazz Orchestra arbejdet med at udvikle digitale oplevelser til deres online publikum, der kan se med i alt fra koncerter til musikerinterviews hjemme fra stuerne. Derfor er man nu nysgerrig på, hvem det er, som lytter med uden for koncertsalen.
I den forbindelse har Aarhus Jazz Orchestra udviklet forskellige digitale personaer – altså en beskrivelse af de forskellige brugere, som er i publikumsmålgruppen. Personaerne er et redskab til at målrette orkesterets online tilbud til en forskelligartet brugerskare. Det fortæller Anders Ørbæk, der er orkesterchef hos Aarhus Jazz Orchestra.
”Der er jo masser af forskellige segmenter, også inden for det digitale publikum, og vi er blevet klogere på at få målrettet vores online koncerttilbud til forskellige digitale målgrupper.”
Et brud med den anonyme orkesteridentitet
De forskellige digitale tilbud hos Aarhus Jazz Orchestra tæller blandt andet musikerportrætter, der skal bryde med en anonym orkesteridentitet. Orkestret har i flere år publiceret “månedens digitale koncertoplevelse”, som nu skal udvides med tiltag, hvor det bliver formidlet, hvad koncerten handler om, og hvad det er for nogle folk, der spiller i orkestret, forklarer Anders Ørbæk. Her vil man blandt andet fortælle, hvem musikerne er, og hvad de brænder for – alt efter hvad der er relevant for målgruppen.
”Vi laver for det meste både spændingsreportager fra prøver, møder og alt det andet, der leder op til en koncert, og derudover laver vi færdigklippede og flotte koncertvideoer, hvor folk kan gå ind og opleve orkestret spille,” siger Anders Ørbæk.
Skabelsen af en digital persona
Aarhus Jazz Orchestra deltager i Tutti-projektet, og her har man arbejdet på at udvikle de digitale personaer. Selve persona-udviklingen handler om at forestille sig, hvordan en bestemt brugergruppe ser ud, hvilke interesser den har, og hvordan den agerer på internettet.
”Så forestiller vi os for eksempel en person, som går på universitetet og læser æstetik og kultur, og så taler vi om, hvad der kan være vigtigt for personen i forhold til koncertens længde, format og form, hvis han skal have lyst til at deltage i vores online tilbud,” siger Anders Ørbæk.
Når personaerne er udformet, følger man i Tutti-projektet op med aktuel viden om de forskellige typer af brugere, og senere kan resultatet afprøves i virkeligheden. Men målet hos Aarhus Jazz Orchestra er ikke nødvendigvis at stå med helt færdigudviklede personaer til sidst i processen. Anders Ørbæk forklarer:
”Den store værdi er – i mine øjne – den kollektive refleksion i processen. Dét at vi i fællesskab i bestyrelsen, administrationen og orkestret bliver klogere på de her ting og får et sprog for at kunne tale om segmenter og personaer.”
Om Tutti
Data fra Danmarks Statistik viser, at ældre koncertgængere udgør hovedparten af publikummet til de klassiske koncerter. DEOO har derfor iværksat Tutti-projektet, der udarbejdes i samarbejde med applaus og Rasmussen Nordic, samt støttes af Augustinusfonden. Det er et treårigt udviklingsforløb, der hjælper ti danske orkestre og ensembler med at arbejde med publikum i centrum for deres organisation.
Projektet består af fire indsatser:
- En undersøgelse af førstegangsgæsters brugerrejse
- Et undervisningsforløb for bestyrelser, ledere og medarbejdere i de deltagende orkestre og ensembler
- Udvikling af værktøjer til deltagernes arbejde med publikums- og forretningsudvikling
- Formidling af resultater til deltagere og det resterende kulturliv
I løbet af projektperioden deler vi artikler og interviews med eksempler på best practice på publikumsudvikling fra ind- og udland. Formålet er at vise gode eksempler på, hvordan man kan arbejde med publikumsudvikling, inspirere til det videre arbejde og skabe en vedvarende synlighed om Tutti-initiativet.
Om personaer
En persona er et værktøj, der skal repræsentere en målgruppe. Her skaber man en fiktiv person, der både bygger på demografiske data som for eksempel alder, uddannelse og bopæl, men som også kan gå i dybden med personens interesser, ageren på internettet og kulturvaner. Når en persona er skabt, kan du have fokus på, hvad der betyder noget for en person som denne, når der for eksempel skal vælges kulturoplevelser til weekenden. Et godt sted at starte med at indsamle viden om din nye persona er et segmenteringsværktøj, hvor man kan læse mere om de forskellige befolkningsgrupper.