På BaggårdTeatret har man i al den tid, teaterchef, Jakob Engmann, har siddet ved roret, arbejdet med publikumsudvikling. Teateret har eksperimenteret med mange forskellige formater og har markeret sig i det nationale teaterlandskab – men det er først de senere år, han er blevet bevidst om, at det alt sammen er publikumsudvikling, i hvert fald når det sættes ind i en målrettet og strategisk ramme:

“De sidste par år er det jo et begreb, som vi er blevet meget bevidste om eksisterer. Det er noget, som vi også har forsøgt at tilegne os, både nogle teoretiske men også håndgribelige faglige kompetencer og værktøjer til at kunne agere på.”

For Jakob Engmann er der ingen tvivl om, at det er de mange års arbejde med inddragelse af lokalmiljøet, nye, kunstneriske formater, arbejdet med synlighed og det brand, BaggårdTeatret er blevet, der har resulteret i, at teatret har fået en bevilling på 84,5 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til et nyt teaterhus. Grunden, det skal bygges på, er sammen med 22,5 millioner kroner doneret af Svendborg kommune, som på den måde også anerkender vigtigheden af et stort, centralt teaterhus:

“I al min tid på teateret her — og det er siden 2012, har vi arbejdet med at skabe et stort, nyt, samlende teaterhus for det sydfynske teatermiljø, herunder øerne, Langeland og Ærø. Det projekt er en gigantisk manifestation af publikumsudvikling,” siger Engmann og tilføjer:

“Jeg anede ikke i 2012, at det hus (teaterhuset, red.) var publikumsudvikling, men selvfølgelig blev det skabt for at gøre teateret relevant for et langt større publikum. Derfor: Publikumsudvikling.”

Fra intuitiv til vidensbaseret ageren

De seneste par år har han og resten af teateret arbejdet meget mere målrettet med publikumsudvikling blandt andet ved at blive mere bevidst om det, man gør både kunstnerisk men også organisatorisk og kommunikationsmæssigt:

“At gå fra en intuitiv ageren til en vidensbaseret ageren er en udvikling, vi har taget. Og det er jo institutionsudvikling, men det synes jeg faktisk også er et interessant begreb: Man kan mærke, at når man arbejder med nogle af de her ting, udvikler man sin organisation og i nogen grad derigennem også sit publikum, men også hvordan det ikke nødvendigvis er to ting, der følges sådan fuldstændig ens ad,” siger Jakob Engmann og tilføjer, at ønsket om et nyt og større teaterhus bundede i et ønske om, at teateret skulle nå bredere ud:

“At vores forestillinger blev set af flere, og at teateret også på uddannelsesområdet, talentudviklingsområdet og eventaktivitet ramte langt flere publikummer. Og at bevidstheden i hele vores område iblandt vores borgere om teaterets eksistens var noget, der eksisterede i folks bevidsthed i højere grad.”

Fare for publikums-afvikling?

BaggårdTeatret har et veletableret brand både lokalt og nationalt. Men det nye teaterhus midt på havnen – en ualmindelig stor bygning i en nedlagt Stålhal – leder tanken hen på alt andet end en baggård. Derfor bliver teatret ikke kun nødt til at skifte lokation men også til at skifte navn. Og dét sker ikke uden tanke på publikum, fortæller Jakob Engmann:

“Der var for meget, der divergerede og ikke harmonerede med den fremtid, som vi ønsker at skabe. Så der har da ligget enormt store bekymringer. Vi har erkendt, at vi skal favne noget nyt, noget andet. Vi vil gerne skabe et bredere funderet teater, som flere kan se sig selv i — tage alt det gode, når det handler om innovationskraft med videre, men jeg er da også ekstremt bevidst om, at vi har et værdigrundlag.”

Som teaterchef ønsker han at tage de værdier, der ligger i BaggårdTeatrets brand med videre, når teatret både skifter navn, sted og størrelse:

“Dem vil vi gøre alt, hvad vi kan for at tage med videre, så vi ikke publikumsafvikler men -udvikler. Men der er en reel bekymring i forhold til det. Og der er da publikummer, som kommer til mig nu, som siger: ‘Kæmpe tillykke, hvor er det spændende, men hvor er vi kede af det.’ For de er jo en del af den eksisterende men også eksklusive klub, som bruger os i dag.”

Den demografiske udfordring

Selvom BaggårdTeatret får en helt anden central placering og flere midler, er der stadig en lang række udfordringer, når det kommer til arbejdet med publikumsudvikling. Blandt andet kan teateret via publikumsundersøgelser se, at det primært er de højtuddannede og de i forvejen kulturinteresserede borgere, der udgør publikum. Samtidig er ‘unge’-kategorien i publikum, udover en række større skole-samarbejder, stort set fraværende. Det har sin helt egen forklaring, mener teaterchefen:

“Det er det, jeg kalder den demografiske udfordring, som klart er tydeligere på nogle parametre for os, end den er for et københavnerteater, eller et odense-baseret teater, eller et århus- eller et ålborgbaseret,” siger Engmann og uddyber, at de byer, der er universitetsbyer, har en hel anden sammensætning af unge end en by som Svendborg, særligt når det kommer til den gruppe, der hedder unge mellem 20-29 år.

Til gengæld bosætter mange børnefamilier sig i Svendborg og oplandet omkring. Men selvom de gerne vil i teateret, er det alligevel en svær gruppe at få til at komme, siger Jakob Engmann:

“Børnefamilerne er en ekstremt svær gruppe at få fat i, fordi de er udfordret på, at timerne slår til.”

På den måde er han bevidst om, at der til hver publikumsgruppe og hvert segment kan være barrierer for deres deltagelse i kulturlivet. Den viden skal derfor tænkes ind i de respektive publikumsudviklingstiltag.

En del af den fremtidige publikumsudviklingsstrategi består i, at BaggårdTeatret, der på det tidspunkt vil hedde Stålhallen Teater, bliver et stort, åbent teaterhus, der udover den kunstneriske teaterproduktion og gæstespil også vil lægge hus til uddannelsesinstitutioner, foreningsarbejde og oplevelses- og eventtiltag. På den måde bliver publikum ikke kun de tilskuere, der kommer til teaterforestillingen om aftenen – det er også daginstitutioner, skoleelever, efterskoleelever, borgere, lokale virksomheder og turister, der bliver en del af teaterhuset i dagstimerne, alt sammen koordineret og kurateret af de professionelle teaterfolk på Stålhallen, slutter Jakob Engmann:

“Det er vigtigt for at engagere vores borgere. Det er et demokratisk tiltag at engagere vores små poder og borgere i et kulturliv, altså at give dem æstetisk sans — vi er jo helt inde og arbejde med grunddannelse; at man forholder sig til kunst og kultur.”