Den gode evaluering
Evalueringer bidrager til at træffe kvalificerede beslutninger, ændre arbejdsgange og prioriteringer og efterspørges i stigende grad i forbindelse med projektansøgninger og i afrapporteringer til støttegivere og samarbejdspartnere.
En evaluering er en vurdering foretaget på baggrund af evalueringskriterier. Overordnet set kan evalueringer deles op i to typer på baggrund af deres formål:
PROCESEVALUERINGER
Evalueringer, som har fokus på at understøtte en udvikling, for eksempel ved at belyse styrker og svagheder ved en given publikumsaktivitet.
Procesevalueringer er velegnede til at følge en udvikling og til at forstå baggrunden for resultaterne af aktiviteten, når den er gennemført.
Til procesevalueringer kan refleksionsspørgsmålene med fordel anvendes.
Se refleksionsværktøjet her:
- Se også Procesrefleksioner
MÅLOPFYLDELSES- OG EFFEKTEVALUERINGER
Evalueringer som har fokus på at gøre status og vurdere resultatet af en indsats, dets målsætninger eller effekter.
Eksempler på denne type evalueringer kan blandt andet være undersøgelser af nøgletal (fx antal publikummer, antal solgte billetter, nyhedsbrevsmodtagere, unikke brugere på hjemmesiden osv.) eller publikumsundersøgelser.