Undersøgelsen har gjort status over den nuværende publikumsudvikling og udviklingen af denne hos danske spillesteder og koncertarrangører. Den bygger på orkestre, ensembler og spillesteders fremstillinger af deres egne praksisser og består af et webspørgeskema og 7 kvalitative interviews med ledere og andre repræsentanter fra den danske musikbranche.

Hovedkonklusioner

  • 75 % af de adspurgte spillesteder og koncertarrangører svarer, at de arbejder med publikumsudvikling. Men kun 29 % af denne gruppe svarer, at de også har en nedskrevet publikumsudviklingsstrategi.
  • 25 % svarer, at de ikke arbejder med publikumsudvikling. Hovedårsagerne er manglende viden og manglende økonomiske ressourcer.
  • 55 % angiver, at den primære årsag til at publikumsudvikle er ”at nå ud til nye og underrepræsenterede grupper”. Men 69 % kender ikke antallet af nye publi-kummer fra sæson 20/21.
  • De publikumsudviklingsaktiviteter, som flest spillesteder og koncertarrangører har igang-sat i sæson 2021, er: nye koncertformater, nye kommunikations- og markedsføringstiltag samt nye samarbejder.
  • Når de adspurgte spillesteder og koncertarrangører booker kunstnere, udvælges der især ud fra kriterierne: musikalsk profil (74 %), genre (57 %) og pris (47 %).
  • 75 % af de adspurgte spillesteder og koncertarrangører svarer, at de kan se værdien i data.
  • 36 % oplever, at data hjælper dem med at udføre deres arbejde.
  • 35 % vil gerne være i stand til at arbejde med data.
  • Data anvendes fortrinsvis til markedsføring og kommunikation (65 %), programlægning (49 %) og udvikling af samarbejder og partnerskaber (36 %).
  • 52 % af de adspurgte arbejder med publikumssegmentering. Flest arbejder med en aldersbaseret segmentering. Den primære årsag til ikke at arbejde med seg-mentering er mangel på ressourcer og manglende adgang til data.
  • Flest adspurgte har på nuværende tidspunkt viden om bopæl, køn og alder på deres publikum. Der efterspørges dog i høj grad data om publikumstilfredshed, digitale vaner og besøgsfrekvens.

Mangler viden og redskaber  
Selvom der er stor opmærksomhed omkring arbejdet med publikumsudvikling og data, så viser undersøgelsen, at der er behov for en strategisk indsats, som kan understøtte musikinstitutionerne i deres indsatser. Det er således kun 29 % af de institutioner, der arbejder med publikumsudvikling som har en nedskrevet publikumsudviklingsstrategi. Ligeledes angiver 55 % af de adspurgte institutioner, at den primære årsag til at publikumsudvikle er ”at nå ud til nye og underrepræsenterede grupper” – men 69 % kender ikke antallet af nye publikummer fra sæson 20/21.  

”Udfordringerne hos spillestederne og koncertarrangørerne er de samme som dem vi ser på scenekunstområdet. Der er stor velvilje til at arbejde med publikumsudvikling men institutionerne er pressede på tid og ressourcer. Det er brandærgerligt for ofte betyder det, at der ikke bliver fulgt godt nok op på indsatserne og mange institutioner snubler derfor på målstregen i bestræbelsen på at nå publikum.” udtaler Lene Struck-Madsen, Leder af Applaus.   

På baggrund af undersøgelsen er der blevet udarbejdet en række anbefalinger for det videre arbejde med data og publikumsudvikling. Her bliver der bl.a peget på nødvendigheden af:  

  • En fælles strategi for publikumsudvikling på tværs af musikbranchen og i de enkelte institutioner  
  • Kompetenceudvikling blandt ledere og medarbejdere  
  • Adgang og aktivering af data  

”Undersøgelsen peger på flere udviklingsmuligheder og der er behov for ressourcer og opkvalificering og kompetenceudvikling. For os vil undersøgelsen være et afsæt for nye projekter og indsatser på området, så vi kan skærpe indsatsen omkring publikumsudvikling og brugen af data hos spillesteder og koncertarrangørerne,” udtaler Morten Ogstrup Nielsen, projektleder for dokumentation og dataindsamling hos Genreorganisationerne.