Teater Jævn har gennem en årrække aktivt involveret lokalbefolkningen i udviklingen af deres teaterproduktioner. Af teaterets pressemateriale til årets forestilling, der er frit fortolket efter Pontoppidans ‘Lykke-Per’, fremgår det, at teateret arbejder i den kommune i Danmark, der bruger færrest penge på kultur pr. indbygger. Samtidig er det en kommune, der ifølge Teater Jævns dramaturg og kunstneriske producent, Gitte Villadsen, hvis borgere ikke nødvendigvis har den store interesse i kunst og kultur – muligvis, fordi de ikke ofte nok bliver præsenteret for det.  

Mød publikum der, hvor de er 

Teaterets vision er todelt: Den er både at vise, at scenekunst bidrager til indsigt og underholdning, men også at den kan være et effektivt værktøj til at udvikle et lokalsamfund, både hvad angår landsbyudvikling og styrkelse af fællesskaber. Af samme grund handler Teater Jævns strategiske publikumsudvikling ikke kun om at få fat i nye målgrupper, men også om at styrke de målgruppers fællesskaber  – altså først åbne deres øjne for kunst og siden fastholde deres interesse. 

“Det hænger sammen for os. Det er ikke to adskilte størrelser. Man kan også sige, at det, vi kan give, er en eller anden form for borgerinvolvering. Det, vi til gengæld får, er publikumsudvikling. Det er en relation for os. Så det ligger vores dna at sige, at hvis vi skal lave teater i den kommune, der bruger færrest penge på kultur pr. borger, så skal vi tage seriøst, at rigtig, rigtig mange af dem ikke har noget forhold til professionel scenekunst. Og det skal vi give dem. Det, tror vi på, at vi bedst opnår gennem relationer,” siger Gitte Villadsen.  

Hun uddyber, at det har været en strategi fra starten, at teateret har villet gøre det nemt for borgerne – og at det blandt andre har handlet om at møde borgerne, der hvor de er i forvejen: 

“Det, der er trygt og hjemme for dem. Der prøver vi at stikke en finger ind og for eksempel sige, ‘En bogklub? Hvor spændende – kunne I tænke jer at få besøg af os?’” 

Har været strategiske fra starten 

Villadsen fortæller, at Teater Jævn har været strategiske fra starten, fordi de på forhånd har været klar over, at de bogstaveligt talt skulle agere i et ujævnt område med stor geografisk spredning, uden faste øvefaciliteter eller faste spillesteder. Det har krævet en benhård, årelang og målrettet indsats at skabe et publikum her og har blandt andet involveret landsbyindsats, lokale værter, styregruppe og aktør-analyse. Samtidig har publikumsudviklingen givet teateret et stærkt netværk, siger Gitte Villadsen: 

“Så har vi i løbet af de sidste fem år opbygget et ret stærkt, lokalt netværk, som vi prøver at pleje rigtig meget. Vi bruger blandt andet det, vi kalder lokale værter, når vi er ude at spille vores forestillinger – altså når den er færdig, og vi tager på denneher kommune-turné – så har vi lokale værter, og det betyder for os, at det kan være Karin og Kirsten på Hjarnø, der siger ja til at Teater Jævn må komme og spille i forsamlingshuset, og så er de på en eller anden måde værterne den aften.” 

På den måde giver man de lokale et medejerskab, og man får også hjælp af dem til at realisere målet om at komme ud mange forskellige steder. Det er for eksempel værterne, der står for at uddele pressemateriale og sprede budskabet i deres netværk. 

Teater Jævn er startet med landsbyudviklingsinitiativer, hvor lokalrådene blev inviteret til at deltage. Styregrupper, bestående af 2-4 lokale personer, blev dannet for at sikre lokal opbakning. Grupperne fik til opgave at lave det, Villadsen kalder ‘aktøranalyser’, hvor de har identificeret nøglepersoner i de forskellige landsbyer – alt fra småbørnsforældre, kulturpersoner, brandmænd og håndværkere, som på hver deres måde kunne bidrage til teaterprojektet. Det har ført til, at selv de, der normalt ikke har interesse i teater, har deltaget i workshops og praktiske opgaver som scenografibygning. Og på den måde bliver de som regel også en del af publikum, når forestillingen skal opføres; fordi de selv har været en del af arbejdet med den. 

Lykke-Per og landsbyindsats 

Med udgangspunkt i Pontoppidans fortælling om Lykke-Per, der har store byggevisioner for sin hjemegn i Jylland, har Teater Jævn i den aktuelle forestilling engageret borgere i landsbyerne Uldum, Rårup og As og fået dem til at tænke over, hvilke udviklingsdrømme og – potentialer, de ser i Hedensted Kommune. Sammen har de stået for forestillingens scenografi, været på litterære Lykke-Per-vandringer i deres lokalområde og til talkshows om bæredygtige landsbyer.  

Teater Jævn har blandet scenekunst med moderne landsbyudviklingsværkstøjer og  samarbejder med fremtidsforsker, Tyge Mortensen og hans partner, Helene Simoni, om at udvikle og styrke landets lokalsamfund. På den måde rækker fiktionen og kunsten ud til publikums virkelighed og det sted, de bor – og den fremtid, de ønsker at skabe her. 

Vi sætter et mærkbart aftryk 

Det er ikke nemt at lave teater på den måde, fortæller Gitte Villadsen – men det virker: 

“Vi kan høre, og vi kan mærke, at det med at skabe relationer, som vi gør undervejs i prøveforløbet, betyder, at folk husker os. Det betyder, at de har et ejerskab overfor forestillingen, når de ser den. Enten har de været med til at lave scenografi eller til en sangaften, vi har båndet og puttet ind i forestillingen, eller de har været med til at sælge billetter eller lavet æblekage til salg efter forestillingen.” 

Gitte Villadsen understreger også, at selvom udfordringerne er til at tage og føle på, så er der også tilsvarende mange ting, som kan lade sig gøre, fordi publikum er blevet taget med i processen: 

“De har en tilknytning til det, som skaber en stærkere mening og en stærkere relation, der gør, at når vi ringer igen året efter, og jeg siger ‘Det er Gitte fra Teater Jævn’, så kan de huske os. Så ved de udemærket hvem vi er,” siger hun og tilføjer, at færgemanden over til Hjarnø også altid kan mærke, når Teater Jævn er ved at lave en ny produktion. Der bliver større travhed, eller sagt på en anden måde, så sker der flere ting i de landsbyer, hvor der måske ellers ikke sker så meget til daglig. Med årene er det blevet tydeligt for Gitte Villadsen, at kombinationen af Teater Jævns kunstneriske virke sammen med deres borgerinddragelse har skabt et stærkt publikum på tværs af generationer, fag og baggrund: 

“Vi sætter et mærkbart aftryk, synes jeg.”