Randers Kammerorkester: Arbejdet med fokusgrupper førte til skuespilkurser og temaaftener
Som del af projektet ’Tutti – musikken tættere på publikum’ har Randers Kammerorkester arbejdet med fokusgrupper og onlineundersøgelser i håb om at blive klogere på både nye og kernepublikummers præferencer. Resultatet var temaaftener og skuespilkurser.
På en god dag rammer Randers Kammerorkester op mod 600 publikummer til store koncerter. Publikum er en blanding af folk, der går til mange forskellige former for koncerter, og mange af dem er gengangere, abonnenter eller medlemmer af Randers Filharmoniske Selskab.
Samtidig viser en undersøgelse, som orkestret har foretaget, at hele 76% af lokalbefolkningen kender til Randers Kammerorkester. Det går med andre ord ret godt for det lokale kammerorkester. Men man ønsker alligevel at gøre publikumsgruppen mere mangfoldig gennem fornyelse. Det fortæller David Riddell, der er orkestrets kunstneriske leder og chefdirigent.
”Vores kernepublikum er nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, og de tilhører den ældre generation. Vi har den lokalitet, som vi har, Randers er ikke en universitetsby, så vi er udfordrede på, at de unge, der interesserer sig for klassisk musik, flytter til Aarhus eller Aalborg for at tage en uddannelse. Men vi vil rigtig gerne have fat i deres forældre, de såkaldte ”empty nesters,” som er i 40’erne og 50’erne, og vi vil også gerne have fat i småbørnsforældrene,” siger David Riddell.
For at finde metoderne til at tiltrække et nyt publikum og for at blive klogere på kernepublikummets ønsker og oplevelser tilbød Randers Kammerorkester deres kernepublikum, at de kunne blive del af en fokusgruppe. Tre fokusgrupper skulle svare på spørgsmål om orkestrets arbejde og give bud på, hvad man kunne gøre anderledes for at tiltrække og fastholde et nyt publikum.
Musikerne skal fortælle historier
De tre fokusgrupper havde hver 9-10 deltagere og mødtes i halvanden time med en moderator, hvor de skulle svare på en række spørgsmål, de havde modtaget på forhånd. Her fik de en god diskussion om orkestret, og David Riddell blev klogere:
”Der kom mange ting frem. De foreslog blandt andet, at de kvindelige musikere ikke behøvede at klæde sig i sort, og de gav programmet stor ros. De ville også meget gerne høre musikerne sige noget om værket fra scenen. Hvad deres forhold var til det, og anekdoter fra tidligere koncerter. De var mindre interesserede i foredrag om musikken,” siger han.
På baggrund af publikums ønske om mere inddragelse af musikerne har orkestrets musikere været på kursus med skuespillere og en teaterinstruktør for at lære, hvordan man kan lave en fængende præsentation.
”Det er et område, hvor vi har sat stort ind, for det var et kæmpe ønske fra vores kernepublikum. Så i sæsonen, der starter nu, skal musikerne selv fortælle publikum om musikken til koncerterne uden noter,” siger David Riddell.
Nyt publikum vil underholdes
Ud over Randers Kammerorkesters fokusgruppeinterviews har man også foretaget en online-undersøgelse med et såkaldt jomfru-publikum for at finde ud af, hvordan man i højere grad kan lokke en yngre målgruppe til. Jomfru-publikummet består i bred udstrækning af forældre til mindre børn, der har optrådt med orkestret som del af et børnekor, og er derfor noget yngre end kernepublikummet.
”Den lidt yngre målgruppe gav udtryk for, at de var interesserede i at opleve store solister eller mere kendte navne på scenen. Vi fik også indtrykket af, at et yngre publikum ikke skal udfordres helt så meget på musikken første gang, de kommer til en koncert. De vil hellere underholdes end udfordres med et langt stykke klassisk musik,” siger David Riddell.