Publikum er eksperter

Formålet med udviklingsforløbet, der er et samarbejde mellem DEOO (Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner), Applaus og Rasmussen Nordic, består af flere elementer. En meget vigtig del består i at hjælpe de deltagende orkestre og ensembler med at lære deres publikum at kende og understøtte deres arbejde med målrettet at nå nye målgrupper.  

”Formålet er at gøre orkestre og ledere i stand til praktisk at arbejde med publikumsengagement og -udvikling. Overordnet handler det om at give indsigter til orkestrene om deres publikum. Du kan ikke handle uden at vide, hvor du står, og hvem de er. Vi har derfor først samlet meget data og processeret det. Formålet er at gøre orkestrene i stand til at lave strategiske forandringer. Give dem konkrete værktøjer, der kan svare på: Hvordan planlægger vi en god brugerrejse? Hvad er fortællingen om os selv? Hvad er vores brand? Hvad er det folk opfatter os som? Og hvordan arbejder vi med vores udtryk?” uddyber Søren Mikael Rasmussen. 

Det er dermed på én gang publikumsudvikling og en mere markedsorienteret måde at anskue orkestrenes arbejde, der er fokus på. Søren Mikael Rasmussen forklarer: ”Det første, folk møder om orkestret eller ensemblet, er ofte et billede fx online. Så dét skal udtrykke nogle af de værdier, orkestret står for. Ved vores workshops udtrykker orkestrene nogle gange, at de er bekymrede for, at hvis de gør, hvad publikum vil, så kommer de alle til at ligne hinanden. Så driller vi lidt ved at vise billeder af de store internationale symfoniorkestre, og de ligner alle hinanden, har ens billeder, med ens tøj og samme måde at posere på. Det er lige det modsatte, vi ønsker, skal ske. Så strategiarbejdet skal derfor gøre, at ensemblerne kan skille sig ud, finde hver deres værdi, dér hvor de har rod, og ikke mindst blive synlige overfor lokalt publikum. Brugerne er ikke optaget af, hvem orkestret selv synes, de konkurrerer med, men af at det, de mødes af, er vedkommende.”  

Med de nye brugere i tankerne 

Udgangspunktet for arbejdet i udviklingsforløbet er det, der kaldes Design Thinking eller Human Centered Innovation. Det er metodiske greb, der udspringer af teorier om, hvordan man sætter mennesker – i dette tilfælde publikum – i centrum for sin måde at udvikle en virksomhed eller organisation på. 

Denne tilgang er valgt, fordi: ”Vi skal altid have publikum i tankerne. Det er den største læringsproces. Orkestrene møder deres publikum hver uge, men ikke med et strategisk blik. Og folks grunde til at komme kan godt være praktiske og ikke fx repertoiremæssige. Derfor skal man både tænke på repertoire og praktik. De fleste folk kender ikke så mange komponister og værker, ofte kan folk måske blot nævne 4-5 komponister. Så brugerne responderer ofte på den stemning, man kommer i af musikken, og hvilke følelser, man kommer igennem med, når man oplever en koncert hos netop dette ensemble. Så målet er både at fokusere på at lære publikum at kende, at indarbejde nye måder at se sig selv og så at planlægge derefter.”, forklarer Søren Mikael Rasmussen 

Det er ikke mindst nødvendigt, fortæller han, fordi den klassiske musik især for nye brugere kan forekomme svær at gå ind i. ”Rigtig mange billeder fra den klassiske verden gør ikke noget godt for den nye bruger. Folk bliver snarere skræmte. Set udefra kan det klassiske musikliv, især for førstegangsgæster, godt virke lidt utilnærmeligt og svært at spejle sig i. Men det er ikke nødvendigvis musikkens skyld, måske afsendernes attitude til den.”  

Det er netop dér, udviklingsforløbet sætter ind:  ”Det her projekt handler om at give et bud på nogle andre fagligheder end musikerskab, der må i spil, nemlig publikumsengagement og forretningsudvikling. Vi har en populær øvelse, vi laver med musikerne, der handler om at lære at have empati med brugerne. På kurset bliver musikerne i stedet selv sat i position som brugere, og skal opleve en koncert som bruger. Vi spørger dem fx ”Hvad er det værste du kan opleve?”, og mange (musikere) svarer: At musikerne sukker, når de skal begynde!”  

Udviklingsforløbet er således både rettet mod ledelserne af ensembler og orkestre, og mod musikerne. Orkesterverdenen har ganske vist meget klare hierarkiske strukturer, og ledelsesvejene er meget veldefinerede, men her åbnes der også for nye muligheder. Medarbejderne er inddraget i processen ved at være med til at vælge de strategiske indsatser for at opnå de overordnede mål.  

Fra feinschmeckere til fankultur 

Der er nye tider på vej for den klassiske musik, siger Søren Mikael Rasmussen: ”Jeg mener, at fremtidens måde at opleve klassiske musik på vil ændre sig markant. Nye grupper kommer ind og erstatter de nuværende, og har andre forventninger til en koncertoplevelse, og til hvordan det er at være orkester. De vil gerne kunne interagere med musikerne, og fx få mere viden om instrumenterne. Så man må flytte sig, fordi publikum flytter sig. Der er ret store skel ned gennem generationerne. De yngste kommer, fordi de har hørt Disney eller Barbies Nøddeknækkeren. Så de har helt andre fantasibilleder end de ældre. Alle bliver stadig betaget af, at instrumenterne bare kan mærkes. Men i dag stiller mange spørgsmålet: Er dette lavet til mig?” 

Man må med andre ord finde nye måder at møde publikum der, hvor de er, og det behøver ikke betyde, at niveauet sænkes: ”Folk, der går til koncert, er eksperter i at gøre dét, men det har ændret sig, hvad de opsøger ved en koncert, og den kode skal man knække. Man må tilpasse sig den måde, folk nu gør det på. Vi kalder det i andre sammenhænge fankultur – men den findes også i den klassiske musik. Og det er dér, man skaber en relation, som betyder publikum faktisk kommer. Der er en faglig dygtighed hos musikerne, og dén er kernen – men den skal møde publikum på den måde, de gerne vil opleve koncerter på.”