Kurser giver mod og inspiration 

Fermaten er kendt som et centralt spillested i det midtjyske, der holder til i et smukt hus fra 2008 tegnet af Kim Utzon, og med ca. 120 koncerter om året en væsentligt rytmisk musikinstitution i regionen. Rikke Andersen overtog ledelsen i 2018 (efter at have været ansat en årrække) dengang med et ønske om at se flere kvinder på scenen. Så publikumsudvikling og projekter, der flytter på grænserne, er ikke ukendte.  Hun forklarer: ”Vi forsøger altid at være relevante for dem, der bor i vores område. Vores publikum kommer i høj grad fra vores egen region, og vores primære opgave er at drive et spillested, hvor man ud over det populære også kan opleve smalle genrer og upcoming artister. Vi skal derfor også være et vigtigt led i fødekæden, når det handler om fremtidens musikscene.” 

Kommunikations- og marketingmedarbejder Katrine Haugaard, der har været ansat på Fermaten i godt 2 år, uddyber: ”Publikumsudvikling er en essentiel del af at være regionalt spillested, så det bør gennemsyre vores arbejdsgange. For eksempel har vi efter covid haft sværere ved at tiltrække gæster til de smallere koncerter, så publikumsudvikling er virkelig vigtigt lige nu.” 

Lille organisation med mange frivillige 

Indtil for få år siden var Fermaten en ganske lille organisation, hvor lederen også både var kommunikationsmedarbejder og booker. Så opgaven med publikumsudvikling lå dér. Under Rikke Andersens ledelse er der dog sket en udvikling i organisationen: ”For et par år siden udvidede vi vores medarbejderstab med Katrine, som har arbejdet målrettet med at gøre kommunikationen og markedsføringen skarp og målrettet. Men vi er dog stadig kun fem fastansatte og en masse frivillige.” Netop den sidstnævnte gruppe er en helt særlig dimension i arbejdet med publikumsudvikling, forklarer hun: ”Når Fermaten er et sted, der i høj grad er drevet af frivillige, er der meget lidt, der bliver en succes, hvis ikke de er med. De er de bedste ambassadører for os. Vi holder månedlige ledermøder med de frivillige afviklere, og her kalder vi det ikke publikumsudvikling, men det er i virkeligheden det, der er målet, når vi præsenterer nye projekter og forsøger at forbedre publikumsoplevelsen.” 

Katrine Haugaard ser en øget dialog med alle grupper i organisationen som et af de væsentlige resultater af deres deltagelse i Applaus’ læringsforløb. ”Vores områder lapper ind over hinanden på kontoret – og publikumsudvikling er nu blevet en naturlig del af samtalen. Når vi sætter en koncert i salg nu, så går vi ind og kigger på segmenter, og hvad de foretrækker ift. markedsføring.”  

Det handler derfor også om, at der er kommet konkrete værktøjer i spil i det daglige arbejde, fortæller hun: ”Segmenterne indgår som en central af planlægningen. Vi er dog stadig i gang med at finde ud af hvilken segmenteringsmodel, der er rigtig for os. Segmenteringen har først og fremmest meget med markedsføring at gøre, men det er også blevet en vigtig del af arbejdet med selve koncerterne. For eksempel kan det give mening, at vores tekniske personale bruger kræfter på at sætte en særlig stemning, eller at vi gør noget ekstra til koncerter med specifikke segmenter.”” Også hér spiller de frivillige en væsentlig rolle, og dialogen går fx på, om de frivillige kan gøre noget, få amerikanske veteranbiler ud foran eller sørge for specialøl på dagen. ”Vi prøver i fællesskab at gøre den samlede oplevelse for publikum endnu bedre. Når Rikke og jeg, som begge har deltaget på kurser, (Master og Fremtidens Publikumsudvikler, red.) starter snakken på kontoret, så breder det sig som ringe i vandet. Her er det skønt, at vi kan kaste forskellige blik på publikumsudviklingen”, fortæller Katrine Haugaard.  

Mod på mere  

Her er hun helt på linje med Fermatens leder. De har som nævnt fulgt to parallelle læringsforløb, for hhv. ledere og medarbejdere, og netop det parløb, ser Rikke Andersen som et stort plus: ”Jeg synes, det var vigtigt, at både Katrine og jeg fik styrket vores kompetencer sideløbende med hinanden. På den måde har vi fået en fælles grund af stå på, samt motivation og inspiration til at arbejde videre med værktøjerne. Derudover er blevet langt mere metodiske og teoretisk funderede, fordi vi har fået knyttet modeller på vores arbejde. Det gør også, at vi nu har rigtig gode argumenter for at arbejde videre med nogle af de tiltag, som vi allerede har talt om i forvejen” 

For Katrine Haugaard har det især været sparringen, der har været godt, og det fælles ved publikumsudvikling som metode og faglighed er blevet mere klart. ”En af de rigtig gode ting ved kurset er, at vi hele tiden er blevet udfordret på vores idéer. Deltagerne kommer fra både kulturinstitutioner, som ligner vores og fra teatre, dansekompagnier eller kommuner. Så vi har fået muligheden for at sparre og diskutere på tværs af sektoren, og her handler det ikke i så høj grad om, hvad der foregår scenen. Det handler om, at vi alle arbejder med arbejdsgange, som skal få folk ind til scenen”, fortæller hun.  

Det tværgående har givet en særlig form for inspiration, der kan flytte organisationen i hverdagen, mener Rikke Andersen, som har oplevet en ny tilgang og et mod til at gå ind i det. 
”Der er mange måder at går til opgaven. Noget fungerer bedre end andet, og på kurset har vi og de andre kursister delt de ting, der har fungeret mindre godt.” Selvom der altså er omhyggelig brug af teorier og modeller som underlag, er der dog også andet, man lærer på kurset, fortæller Rikke Andersen: ”Man behøver ikke altid at udtænke et kæmpestort projekt, før man begynder. Det kan være begrænsende. Nogle gange skal man bare gå i gang med de mindre tiltag, som man kan tage fat i nu og her, og senere kan man tilrette og udvikle de mindre projekter til større med mere gennemarbejdet data som baggrund.” 

  Bevidstheden om publikumsudvikling som fagligt felt og den måde, det nu er begyndt at blive indarbejdet i organisationen, har også fået Rikke Andersen til at reflektere over den konkrete brug af fx data. ”Vi gjorde det i forvejen, men vi er blevet endnu bedre til at komme ud og spørge, om vores tiltag faktisk virker. Vi skal hele tiden spørge publikum, arbejde datadrevet og udnytte at vi har et tæt forhold til de frivillige, som møder vores gæster til koncerterne.” 

De samme konklusioner drager Katrine Haugaard, der nævner en række punkter, hvor Fermaten har fået sat publikumsudviklingen mere i system. ”De spørgeskemaundersøgelser, vi før har foretaget, viser kun en brøkdel af det samlede billede, så vi skal opsætte observationer på spillestedet og involvere de frivillige på spillestedet. Så i vores arbejde med publikumsudvikling skal hierarkiet være så fladt som muligt, og både frivillige, medarbejdere, ledere og bestyrelse skal deltage, så man får gjort Fermaten til et sted, hvor man som publikum har plads til at vokse i sit kulturbrug.”