Klassisk musik for begyndere

Hans-Christian Hansen er 58 år, tidligere socialpædagog på et bosted og beskriver sig selv, som en der altid været meget fysisk aktiv både på mountainbiken og spinningcyklen. Han har også altid godt kunnet lide at synge, og under sin uddannelse begyndte han derfor at gå til kor. Her blev kimen lagt til det, der nu er en begyndende interesse for klassisk musik. For spørger man ham direkte, har han faktisk aldrig rigtig lagt mærke til, hvor meget klassisk musik, der omgiver ham i dagligdagen – i radioen, som filmmusik eller som en del af moderne popmusik: 

“Nej, det har jeg overhovedet ikke. Jeg har slet ikke beskæftiget mig med begrebet klassisk musik. Jeg har været så travl med at være fysisk. Krop og det at være i form har fyldt det hele.” 

Klassisk musik er ikke svært tilgængeligt 

Efter at være gået ned med stress genfandt han først glæden ved at synge selv og blev siden inviteret til at komme og høre en gratis, klassisk koncert i forbindelse med Tutti-projektet. Samtidig var der en introduktion til musikken. Det var et tilbud, han med glæde tog imod: 

“Det betød noget, både at jeg blev inviteret, men også at man kan kunne komme uden videre forudsætninger.” 

For en person som Hans-Christian Hansen holder nemlig normalt af at være godt forberedt. Da han havde taget imod tilbuddet om at komme ind og høre Carl Nielsens ‘Fynsk Forår’, gik han derfor på biblioteket og lånte både musikken og noderne til. Det er han glad for, at han gjorde: 

“Det betød faktisk noget, at jeg havde forberedt mig, for jeg kunne genkende de forskellige stykker af musikken, da jeg sad der. Det var helt fantastisk.” 

Den klassiske musik viste sig ikke at være så svært tilgængelig, som han havde forestillet sig: 

“Det var det egentlig ikke, da jeg endelig var der. På det tidspunkt var jeg også så åben for det og havde glædet mig til det. Det var uden filter. Alting gik bare rent ind.” 

Inden havde han dog haft sine betænkeligheder: 

“Jeg tænkte: Gad vide, hvad er det for en ramme, og hvad er det for en kultur? Men så tænkte jeg, at jeg jo havde fået en invitation, og ‘så må de tage mig, som jeg er’. Jeg kom for at få et nyt eventyr. Jeg var jo bare mig – og jeg forsvandt i det store billede, da musikken spillede.“ 

For Hans-Christian Hansen var koncerten en virkelig god oplevelse, og han satte pris på de små introduktioner til musikken, der blev givet undervejs. 

“Det kunne jeg supergodt lide. Det gør, at jeg lytter til musikken på en helt anden måde, altså fordi den har et ophav og et udspring et sted.” 

Derudover var han meget fascineret af den kropslige oplevelse af musikken, og at den blev udfoldet live af musikere, der hver især bidrog med noget forskelligt. Det gjorde det til en totaloplevelse: 

“Jeg kunne virkelig fornemme de forskellige musikere. Jeg kunne se, hvor engagerede de var i det, og se hvordan de hver især levede sig ind i musikken, og at de gjorde det på deres egen måde.” 

Baggrundsviden giver en koncertoplevelsen en ekstra dimension 

Oplevelsen har gjort, at han også fremover vil overveje at gå til klassisk koncert. Han vil dog ikke starte med de helt store værker uden at have sat sig lidt ind i dem inden. For ham er det vigtigt at forstå, hvilken tid musikken er skabt i, og hvad tankerne bag den er: 

“Det giver en mer-dimension, som gør, at jeg lytter til de forskellige grupper i symfoniorkestret på en helt ny måde,” siger Hans-Christian Hansen og tilføjer, at han vil starte med kammermusikken: 

“Jeg kan godt lide, at der er den der nærhed med musikerne og sangerne. At man kan sidde tæt på dem og fornemme dem.” 

For ham betyder det noget, at der er en kropslig fortælling samtidig med musikken, en fysisk kommunikation i rummet: 

“Ellers kunne man jo bare sætte en cd på. Det er en helt anden dimension, der er, når man er til en koncert.”