Da Gabriella Bergman, ensemblechef for Esbjerg Ensemble satte sig i chefstolen i 2020, fik hun at vide, at den lokale fond gav ensemblet halvandet år til at levere lokale resultater. Ellers så de sig nødsaget til at trække deres fondsmidler tilbage. Samtidig havde ensemblet mistet statslige støttemidler for op mod en million kroner. Med andre ord stod det lysende klart, at der skulle gøres noget aktivt, hvis ensemblet skulle overleve. Da hun læste publikumsundersøgelsen,

‘Hvor godt kender publikum os egentligt?’, bestilt af Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, DEOO samme år, kunne hun se, at der i hendes lokalområde var 42 procent, der gav udtryk for, at de gerne ville gå til klassisk koncert, men som ikke havde været til en før. Der var altså et potentielt publikum, som Esbjerg Ensemble kunne nå ud til, fortæller Gabriella Bergman:

“Jeg satsede på, at det var dem, vi skulle have fat i. Og der begyndte jeg at udvikle et format, der hed postnummerkoncerter. Det vil sige, at vi kommer rundt i Esbjerg i de forskellige postnumre, og hvor koncerten er skruet sammen efter det postnummer, der er der – for ligegyldig hvad man siger, så vil et postnummer i hvert fald guide til, hvad det er for en slags segment, der bor der. Det vil altid være blandet, men man vil få et fingerpeg om, hvad det er for et område.”

Postnummer- og tøjdyrskoncerter

Konceptet er at skabe det, Bergman kalder ‘lette koncerter på max en time’, som kan virke som en øjen- og øreåbner for nye, lokale publikumsgrupper. Derudover har Esbjerg Ensemble skabt konceptet ‘Tøjdyrskoncerter’, som er gratis koncerter for børnefamilier – og tøjdyr. Det er en investering i det lokale publikum. Børnene og deres forældre skal have mulighed for at høre koncerter af høj kvalitet og på den måde stifte bekendtskab med den klassiske musik og koncertoplevelsen, fortæller ensemblechefen.

For hende er det en afvejning, hvornår man skal prioritere at tilbyde koncerter gratis for eksempel på et beboerhus, og hvornår det er koncerter, hvor eksempelvis kirker, der har økonomi til det, vil hyre ensemblet ind. Samlet set har de nye tiltag givet store resultater:

“Vi har fået flere publikummer. I de områder, hvor der er mange mennesker med anden etnisk baggrund, har vi fået lidt af et stampublikum,” fortæller Bergman og tilføjer, at der andre steder næsten altid er helt fyldt. Samtidig er hun bevidst om de områder, hvor der stadig skal gøres en større indsats for at få det lokale publikum involveret.

På spørgsmålet om, hvorvidt det bevidste og målrettede publikumsudviklingsarbejde har gjort en forskel, svarer hun:

“Absolut. Vi har knækket kurven. Vi har flere abonnenter, og vi har flere som kommer generelt til vores sæsonkoncerter.”

Hun understreger, at det er en proces, men resultaterne er ikke til at tage fejl af.

Udover egne tiltag indgår Esbjerg Ensemble også i samarbejder med andre kulturinstitutioner og lokale institutioner i højere grad end tidligere. De har arbejdet sammen med MGK, musikalsk grundkursus, i Esbjerg, for at give unge talenter en platform til at vise deres færdigheder og fordybe sig i musikkens verden. Samtidig har samarbejder om Fantasy-festival på biblioteket og med kunstmuseet i Esbjerg udvidet ensemblets rækkevidde og skabt en rigere kulturoplevelse for hele lokalsamfundet. Dette handler ikke kun om at bringe kulturen til lokalsamfundet, men også om at styrke kulturens rolle i samfundet som helhed.

Mere aktiv dataindsamling og tilstedeværelse på sociale medier

Et af de steder, hvor Gabriella Bergman allerede nu ser data på en markant fremgang er i det månedlige nyhedsbrev:

“Der kan jeg se, at vi er gået fra cirka 300 til omkring 900 læsere. Og der kan jeg se, at mange af dem læser det virkelig – og at det er dér, jeg finder mit publikum: Det er dem, som tegner sig for et nyhedsbrev og dem, jeg når på Facebook.”

Hun fortæller, ensemblets primære publikummer er på Facebook – og at de i højere grad er dér end på Instagram. Derfor hun hele tiden opmærksom på vigtigheden af at tagge og koble sig på eventsider, der præsenterer lokale arrangementer, for på den måde at nå længere ud.

Gabriella Bergman roser sine musikere for at være ekstremt dygtige til at lave små videoer og i det hele taget være aktive på Instagram. Det, oplever hun, bliver taget godt imod, især af den yngre målgruppe, som ensemblet fremover gerne vil nå mere ud til:

“De unge er rigtig meget på Instagram, men det genererer ikke en koncertbillet, som vi kan se det. Dermed ikke sagt, at vi ikke laver ting på Instagram. Faktisk stiger det. Vi har flere som begynder at følge os på Instagram, end der er på Facebook.”

Det betyder altså, at ensemblet har fået større synlighed – og at det på længere sigt kan resultere i flere publikummer, hvis man formår at anvende den rigtige kommunikationsvej og -form.

Man kan koble sig på andres kanaler

Ved den sidste sæsonkoncert havde en af musikerne lavet en sjov video, som Gabriella Bergman delte på Instagram. På på nuværende tidspunkt er den blevet set af 6471 personer og deraf er der 4135, som ikke er faste følgere. Det, har hun bemærket, er en markant forskel.

“Danmarks Radio optog koncerten og så spillede vi en koncert sammen med P2 Talent. Så vi lavede en krog ud i samarbejdet med Danmarks Radio,” siger Bergman og tilføjer, at Danmarks Radio fik lov til at videreformidle videoen, der fra deres platforme nåede endnu videre ud. På den måde når Esbjerg Ensembles kommunikation også nye, potentielle publikumsgrupper.

De iagttagelser er en del af Gabriella Bergmans overvejelser i forhold til den fremadrettede kommunikationstrategi.

Generelt vil hun meget gerne arbejde mere målrettet med dataindsamling og anvende det i det videre arbejde med publikumsudvikling. Lige nu er det mest billetinformation og email-adresser, som udgør ensemblets brug af data, og som kan bruges målrettet:

“Vi er ikke nok inde i data endnu, men jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere målrettet med data, end vi gør.

En ændret sammensætning af bestyrelsen

En anden forskel har været en ændret bestyrelse. Hvor der før i tiden har været bestyrelsesmedlemmer med meget stor viden om klassisk musik, har man i højere grad prioriteret viden om erhvervsliv og forretningsstrategi.Gabriella Bergman fortæller, at det har givet nye tanker at få bestyrelsesmedlemmer, der havde en stærkere erhvervsmæssig erfaring. Derudover er bestyrelsen blevet mere aktivt involveret i ensemblets arbejde – herunder også publikumsudviklingsarbejdet:

“Vi har sagt:’Vi skal have nogle, som er gode til markedsføring og nogle, som er gode til det lokale kulturliv – men måske ikke er specifikt inde i netop det klassiske miljø, men som har kendskab til det lokale erhvervsliv. Og så har vi også to politikere,” siger Gabriella Bergman og slutter:

“Den måde, der arbejdes i bestyrelsen nu, er meget mere at de (bestyrelsesmedlemmerne, red.) bliver inviteret ind i de strategier, vi har, og hvad vi kan lave – og at de kan komme med forslag.”