Gitte Abildtrup: “Det handler om at bringe forskellige kompetencer sammen” 

Gitte Abildtrup, direktør for Levende Musik i Skolen, har observeret orkestrenes begyndende brug af kommunikationsværktøjer til at forstå, hvad publikum ønsker.  

“Jeg synes, det er interessant at spørge sit publikum, hvad de gerne vil have. Eller hvad der skal til, for at de synes, det er interessant at træde ind i en koncertsal,” forklarer hun.  

Hun håber, at dette vil føre til, at orkestrene fortsætter med at inddrage publikum i større grad i fremtiden.  

“Man skal arbejde videre med de små skridt, man har taget, og fortsætte med at bruge den viden,” siger hun. 

Gitte Abildtrup understreger vigtigheden af at bringe forskellige kompetencer og perspektiver sammen i et fælles rum.  

“Jeg er blevet bekræftet i, hvor vigtigt det er at samle mennesker med forskellige vinkler og erfaringer, så vi kan diskutere og udfordre hinandens synspunkter,” forklarer hun.  

Abildtrup fremhæver, at den største læring har været at forstå, hvordan den viden, der bringes fra både klassiske musikere og eksperter i publikumsudvikling, kan skabe en stærkere forbindelse til publikum. 

Cecilie Wallengren: “Publikumsudvikling kræver tid og mod” 

Cecilie Wallengren, seniorrådgiver på musikområdet i Augustinus Fonden, forklarer, at publikumsudvikling i den klassiske musikverden tidligere har været underprioriteret, men at der nu er begyndt at ske en mentalitetsændring. 

“Jeg tror, at publikumsudvikling har været lidt overset i den klassiske verden, men nu ser vi, at flere orkestre eksperimenterer med nye formater og samarbejder med nye partnere. Der bliver afprøvet mange forskellige idéer, og det lander positivt hos både den traditionelle målgruppe og en ny, yngre generation,” siger Cecilie Wallengren. 

Et vigtigt resultat af projektet, ifølge Cecilie Wallengren, er, at orkestre har fået mod på for eksempel at kigge på deres koncertprogrammer med friske øjne.   

“Der er kommet en større tro på, at musikken og kunsten kan holde til, at man eksperimenterer lidt,” siger hun. Hun ser 2024 som et skelsættende år, hvor flere orkestre er blevet mere modige og åbne overfor nye måder at arbejde på:  

”For eksempel har Odense Symfoniorkester skabt en koncert med temaet ’Hav’, hvor koncertoplevelsen bliver koblet med et fagligt oplæg om havmiljøet og øl brygget på tang. Et andet eksempel er Ensemble Storstrøms forfatterkoncerter. Det åbner musikken for nye koblinger og muligheder til gavn for et bredere publikum.” 

Merete Sanderhoff: “Værtskab er nøglen til et nyt publikum” 

Merete Sanderhoff, seniorrådgiver ved Statens Museum for Kunst (SMK), mener, at den vigtigste erfaring fra Tutti-projektet er værtskab.  

“Det vigtigste, vi tager med os, er værtskab. Der er et publikum derude, som vi endnu ikke er der for, det gælder også museer, og vi kan kun få fat i dem, hvis vi arbejder anderledes med værtskab,” siger Merete Sanderhoff.  

Hun fremhæver, at små, enkle tiltag som at introducere en koncert på en tilgængelig måde, kan have stor effekt på publikumsoplevelsen. Sanderhoff nævner en case fra Tutti-projektet, hvor en fast vært introducerede koncerterne, og det havde en positiv effekt på publikum.  

“Der var mange, der sagde, at de gerne ville komme tilbage med den samme vært, fordi de følte sig trygge og godt modtaget,” fortæller hun.  

Ifølge Merete Sanderhoff er dette et klart tegn på, at en god værtsoplevelse kan gøre en stor forskel for, om folk kommer tilbage til fremtidige arrangementer. På SMK har de også taget læringen til sig.  

“Vi har netop oprettet en ny afdeling for læring og værtskab, som er et fokuspunkt for os,” fortæller Merete Sanderhoff.  

Hun understreger, at værtskab ikke kun handler om at byde velkommen, men også om at skabe en forståelse af, hvad folk kan forvente af oplevelsen.  

“Det kan være så enkelt som at forklare, hvad der foregår, og hvad man skal lytte efter, så folk kan træde ind i oplevelse med et åbent sind,” siger hun. 

En fremtid med større inklusion og mod på forandring 

Tutti-projektet har givet værdifulde indsigter i, hvordan den klassiske musikverden kan udvikle sig og engagere et bredere og mere diversificeret publikum. Gennem arbejdet med værtskab, eksperimenter og en åben dialog om publikumsudvikling, er der blevet skabt nye muligheder for at tiltrække både unge og ældre til koncerterne. 

Som Gitte Abildtrup afslutter:  

“Vi skal skabe et rum, hvor folk føler sig inkluderet, ikke nødvendigvis som medskabende, men som en del af noget, der er større end dem selv.”  

Det er en vision, som flere i musikverdenen nu arbejder videre med – og det er tydeligt, at TUTTI-projektet har sat gang i en proces, som forhåbentlig får langvarige effekter på både musiklivet og publikumsrelationen.