Sanne Rossing er 39 år, psykolog og mor til tre børn på henholdsvis 11, 8 og snart 5 år. Hun repræsenterer en publikumsgruppe, der gerne vil præsentere sine børn for den klassiske musik. På spørgsmålet om, hvorvidt hun lægger mærke til hvor meget den klassiske musik omgiver hende til daglig, svarer hun, at dét hun bemærker, er, at den klassiske musik kan noget helt særligt. Det taler til kroppen og virker stemningsskabende: 

“Klassisk musik er mere intuitivt. Måske er det, fordi det er uden tekst – at så lytter man måske mere efter eller lytter på en anden måde. Når man ser en film, tænker man ikke, at ‘det er klassisk musik’, men man mærker det intuitivt – at nu kom man i en bestemt stemning.” 

Af samme grund vil hun gerne gøre sine børn mere bekendt med den klassiske musik, og hun sagde derfor ja til at tage dem med til en klassisk koncert for børn. 

Godt koncept – men manglende forståelse af målgruppen 

Sanne Rossing syntes at både musikken og konceptet var fint, men der var alligevel en grundlæggende mangel: 

“Blandt andet var det svært at finde ud af, hvor vi skulle gå ind. Jeg oplevede det lidt som at stå ved kassen i Fakta; det unge personale bippede én ind, og så måtte man selv finde ud af, hvor man skulle gå ind. Vi stod åbenbart i en forkert kø og opdagede det først sent. Der var ingen, der hjalp en på vej. Det har altså betydning, når man står med tre børn. Det fik mig til at tænke, at de ikke kender deres målgruppe.” 

Musikken var god, og orkestret spillede virkelig godt. Selve koncertdelen var hun meget tilfreds med. Konceptet var, at instrumenterne skulle lave dyrelyde, mens der blev klippet og udformet dyr på scenen. Dén del var godt tænkt, siger Sanne Rossing og tilføjer, at der alligevel var nogle barrierer, som kan medvirke til at holde hende fra at tage med børn til koncert: 

“Der er jo noget, man skal overveje, når man laver en koncert for børn. Det er spændende, at instrumenter kan spille dyrelyde. Det gør det spændende at se instrumenterne. Men når man sidder på et gulv og skal kigge op, og der står to flygler og fylder det hele, så kan man ikke se instrumenterne, når man er et barn.” 

Hun synes, det bar præg af, at man fra aktørens side bogstaveligt talt ikke havde tænkt på det fra børnenes perspektiv: 

“Hvad ville der ske, hvis børnene selv blev aktiveret? Kunne nogle af instrumenterne komme ned, eller kunne børnene komme op på scenen? Det lever lidt op til fordommene om klassisk musik, som er, at det er noget, der kun er for mennesker med gråt hår.” 

Mere information, smagsprøver og børnevenlige priser 

Hvis man skal have flere børnefamilier ind og høre klassiske koncerter, skal der et par justeringer til – selv om musikken er betagende, er der en del ting udenom, man som arrangør skal holde sig for øje, mener Sanne Rossing: 

“Man skal jo for det første føle, at børn er velkomne. Derudover manglede jeg information om tid og målgruppe. Jeg prøvede at gå på nettet for at finde ud af, om det var for de store børn eller for de små. Og hvor lang tid tager det, når man har en fireårig med?” 

Som mor vil hun gerne give sine børn flere klassiske musikoplevelser, men hun vil i højere grad være sikker på, hvad hun – og børnene – går ind til: 

“Jeg tror, arrangørerne er nødt til at lave nogle kampagner, hvor de virkelig viser, at børn er velkomne og måske viser et klip fra koncerten, så man kan se, hvad man får. Måske skal man også give prisen et ordentlig nøk ned, for at man er sikker på, at man vil tage chancen med det. Med tre børn bliver det hurtigt meget dyrt, og det får en til virkelig at overveje, om man skal vælge den klassiske koncert frem for noget andet,”siger hun og tilføjer, at der står hun lidt i et dilemma. Sanne Rossing vil gerne åbne verden for sine børn og præsentere dem for den klassiske musik: 

“Hvis jeg skal vælge det til, har jeg brug for, at det bliver gjort meget mere børnevenligt.”