Borgernær barokmusik
Det århusianske barokensemble BaroqueAros har udviklet et koncertkoncept, hvor de ældre på plejecentre og i borgerhuse kan møde denne særlige klassiske musik dér hvor de er.
Man skulle måske ikke tro, at musik fra 1600-tallet spillet på originale instrumenter var det mest oplagte at tage ud på plejecentre med. Der kunne man forestille sig, at lidt mere tilgængelig og velkendt musik var det der ville være det rigtige. Men ensemblechef Christine H. Larsen, der også spiller bratsch i orkestret fortæller, at der er mange fordele ved barokmusikken:
”Den er aldrig vild og voldsom. Der er heller ingen messingblæsere i ensemblet, så det er mere stilfærdigt. De originale instrumenter har et andet toneleje, end nutidens og fx tarmstrenge på strygerne ikke stål, så de klinger blødt. Man spiller ofte i mindre rum med ret dårlig akustik, og der er det en fordel med gamle instrumenter, der klinger blidt.”
Ideen opstod, da en del af medlemmerne af BaroqueAros også er ansatte i Århus Symfoniorkester, der som en del af sine opgaver skal tage musikken ud af koncertsalen og derfor bla. spiller i med mindre dele af orkestret i borgerhuse og på plejecentre. Dér oplevede Christine H. Larsen med egne øjne den respons, der var fra de ældre, og derfra videreudvikledes konceptet med barokensemblet, da hun blev chef.
Borgernært
Det er en integreret del af konceptet at være helt nær på borgerne både fysisk, men også i selve situationen. Der er et stort element af formidling i koncerterne, og Christine Larsen fungerer selv som den, der binder det hele sammen: ” Til koncerten kan man høre de forskellige, gamle instrumenter og få en historie om deres baggrund. Der, hvor borgerne er friske, vil de gerne have en røverhistorie med. Så det er altid dialogisk, formidlet, med en konferencierrolle, og vi prøver at mærke, hvor folk er, om de vil have baggrundshistorier eller mere musik, så vi tilpasser on the spot.”
Den mulighed for dialog ikke er del af fx symfoniorkesterets tilgang. Den lægger Baroque Arso stor vægt på: ”Vi ordner selv det praktiske i forbindelse med koncerterne, stiller fx selv instrumenterne op, og dér er mange uformelle møder med folk, der er nysgerrige. Vi har også tid til, at de selv kommer med deres historier (erindringer), så der skabes en anden interaktion og et nærvær om musikken.”
Trivsel og barok
At musik kan noget helt særligt ift ældre, har man vidst i mange år. Og siden 1990’erne har bl.a. hjerneforskning vist, at musik kan nå os selv, når hjernen begynder at svigte. Det fortæller Peter Thybo, der er sundshedsinnovator og i mange år har arbejdet med neuropædagogik, og med relationen mellem kultur og trivsel: ”Musikken går ind i det såkaldte limbiske system, som ligger meget dybt i hjernen. Der sidder også hippocampus, som er central for vores hukommelse. Musikken kan åbne op for nogle erindringer, og demente kan pludselig huske en sangtekst.”
Musik er altså en virkelig effektiv vej til at skabe nærvær, også når borgeren er svækket af alder eller demens. Christine H Larsen forklarer, at de netop oplever at: ”man kan nå ind til de ældre med musik på en anden måde end med andre ting. Mange af de steder, vi kommer, er borgerne meget dårlige. Så vi kan ikke kommunikere på så mange måder med fx demente. Men noget musik, man kender, eller noget, man reagerer på, så mærker vi, der er kontakt.”
Peter Thybo nævner da også, at konklusionen er helt klar i en ny rapport fra WHO om kulturelle aktiviteters betydning for mental sundhed: ”Det har en effekt, vi skal have mere af det.”
Det konkrete nærvær
BaroqueAros lægger som nævnt stor vægt på, at de netop møder borgerne der, hvor de er, ofte ligefrem hvor de bor. Christine H. Larsen peger på, at mange fortæller, at hvis det ikke havde været tæt på, hvor de bor, var de ikke kommet afsted. Det gælder også tidspunktet på dagen, for ofte er koncerterne tidlig på dagen i modsætning til det almindelige koncertliv, der ofte er om aftenen, hvor en del ælder ikke bryder sig om at gå ud.
Der skabes altså et fællesskab i nærområdet om musikken. Og fællesskab er musikoplevelsen i sig selv særligt god til at etablere. Peter Thybo forklarer: ”I et neuropædagogisk perspektiv arbejder kropsrytme og musikalsk rytme sammen. Og fx parkinsons-patienter kan, trods at de ellers er immobile, rejse sig og danse til musik. Musikrytme kan desuden binde en gruppe sammen, skabe synkronicitet (klappe i takt, synge med fælles), og det skaber et fællesskab, et rytmefællesskab, der gør noget særligt ved os.”
En kritisk vinkel på denne måde at bruge musik på kunne være, at det kunstneriske træder i baggrunden for en mere funktionel brug af musik som redskab til sundhedsfremme. Det er da også en knivsæg, mener Peter Thybo: ”På den ene side har vi brug for nye måder at arbejde med mental sundhed, og der er musik, litteratur osv. rigtig godt. Det virker også mod stress og sårbarhed. Vi skal gøre noget andet end det, vi gør. Kunst og kulturelle former er gode. Men på den anden side er prisen, at kunsten i stigende grad instrumentaliseres (”du skal se på dette billede, fordi det er sundt”), og det piller luften og gnisten ud af den æstetiske oplevelse. Det handler om at finde en balance.”
Selvom der er denne bekymring, så er der en vigtig effekt i forhold til publikumsudviklingen, som indgår i BaroqueAros’ virke. For det sker jævnligt, at folk opsøger mere musik efter arrangementerne, fortæller Christine H. Larsen: ”Reaktionen er tit, at man synes, det er fint, og ofte gerne vil høre mere. Nogle gange er der folk, der bagefter har bevæget sig ind Symfonisk Sal at høre mere. Når vi har spillet halvdelen af et program til de små koncerter, vil man gerne høre resten. Og de ville nok ikke være kommet ellers.”
Fakta
BaroqueAros er et professionelt barokensemble med 7 medlemmer, som blev grundlagt i 2009. Ensemblet spiller barokmusik på originale periodeinstrumenter, de holder pt. pause for at udvikle deres ideer: https://www.baroquearos.dk/
Peter Thybo er uddannet fysioterapeut, Master i læreprocesser, PD. alm. pæd., samt Pt. Spc. – Certificeret specialist i Arbejdsliv, Sundhedsfremme og Forebyggelse (Danske Fysioterapeuter)
Thybo er tidl. formand i Sund By Netværkets temagruppe om mental sundhed, han er desuden ekspert i sundhedspædagogik og neuropædagogik og forfatter til en række bøger og artikler: https://www.peterthybo.dk/
WHOs rapport fra i år svarer på spørgsmålet: What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being? https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/329834/9789289054553-eng.pd
Foto: Peter Kromann-Andersen